Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det paa Hjerte. Han begyndte med Tegn og
Billeder, forøgede mere og mere sit Ordforraad
og bearbeidede Sproget for sit Øiemed. I 1724
havde han bragt det til baade at kunne skrive
en udførligere Katekismus og at kunne holde
sin første Tale paa Grønlandsk. De Indfødtes
indskrænkede Forstand, deres Overtro, deres
vidt spredte Boliger og deres Levemaade, som
nødte dem til at fare omkring paa Jagt og
Fiskeri og derved til baade at glemme og til
vanskeligere at kunne fornye, hvad de ved
Egedes største Møie havde lært, Alt dette var
ligesaa mange Hindringer for det store Værks
Fremme. Men endnu mere : Egede var længe
uden virksom Hjelp; han havde at kjæmpe med
alle en barsk Naturs Ublidheder saavelsom med
de Ubehageligheder og den Væmmelse, som
Opholdet i Grønlændernes Hytter ofte
foraar-sagede ham; han maatte ved Siden af sin
Lærervirksomhed og sine aandelige Lidelser staa i
Spidsen for alle Koloniens Anliggender, maatte
reise om for at undersøge, hvor de bedste
Havne og Ilandelspladse fandtes, føre Opsynet
med Koloniens Fiskeri og Spækkjøb og maatte
i Fædrelandet bære det lidet taknemmelige
Ansvar for denne Bedrifts Udfald; han maatte
ved Siden af Kampen med Grønlændernes
Angekutter eller Spaamænd, der søgte at
hindre hans Fremgang, ogsaa føre den mod sine
egne Folks Misfornøielse, naar man et Aar
længe ventede, før Skib ankom fra
Moderlandet, naar man frygtede Hungersnød og truede
med at lade ham ene tilbage; sammenfatter
man dette, saa har man i Korthedde Forholde,
under hvilke han maatte virke.
Koloniens ydre Stilling var ogsaa længe
mislig nok. Det varede ikke lang Tid, før det
bergenske Kompagni tænkte paa at opgive det
hele Foretagende. Et Lotteri bevilgedes til
Sagens Fremme; men, da dette ikke havde et
heldigt Udfald, udlignedes paa alle
Under-saatter i begge Riger en Skat (16de Marts
1725), hvorved 50,000 Rdlr. indkom. Men selv
denne Understøttelse kunde ikke bringe
Kompagniet i Bergen til at vedblive. Den
Grønlandske Handel svarede ristnok enkelte Aar ret god
Regning; men man kunde dog i denne
Henseende ei maale sig med Hollænderne, der
ganske anderledes forstode at gjøre sig den
frugtbringende og desuden altid havde bedre Varer.
Kompagniet frasagde sig Handelen i 1727.
Kongen og Missionskollegiet nærede imidlertid
stadig Interesse for Egedes Bestræbelser, og
Regjeringen fortsatte Værket. I 1728 opsendtes
flere Skibe, en Guvernør for Kolonien og
Mandskab til at anlægge et Fort med Garnison til
Beskyttelse for de Kolonier, man agtede at
stifte; Egede fik desuden to Medhjælpere i sin
præstelige Virksomhed.
Kun af kort Varighed blev dog den nye
Tingenes Tilstand i Kolonien. Efter Fredrik
den Fjerdes Død i 1730 ophævede den nye
Konge Kolonierne og hjemkaldte alle de
opsendte Folk; Egede maatte selv gjerne blive
og faa Proviant for et Aar, men ingen videre
Hjælp kunde ventes. Han udvirkede vel, at
10 Matroser lode sig overtale til at blive
tilbage ; men han stod nu atter alene, og
Foretagendet beroede i enhver Henseende paa ham.
Handelen var just i den følgende Tid
fordelagtigere end nogensinde, men af Mangel paa
Folk og Skibe kunde denne Fordel ei tilstræk-
kelig benyttes. Fremmede Handlende ståk
flere Gange Ild paa de opbyggede Boliger i
Kolonien i Nepisene, og Godthaab, hvor
Egede-opholdt sig, kunde frygte det Samme.
Egedes Forestillinger til Kongen og
Missionskollegiet, den heldigt tiltagende Handel og
rimeligvis Grev Zinzendorfs Indflydelse paa
Christian den Sjette og hans Omgivelser
udvirkede vel atter, at Missionens Fortsættelse
besluttedes i 1738. Men endnu samme Aar
rammedes Kolonien af det haardeste Slag. Af
nogle til Kjøbenhavn nedsendte
Grønlænder-børn kom en Dreng tilbage og medbragte til
sit Fædreland en Sygdom, som tidligere der
havde været ukjendt, nemlig Kopperne.
Sygdommen, der blev s.aa meget frygteligere
derved, at Kopperne paa Grund af Klimatet ikke
kunde komme til Udbrud, men forbleve i
Huden, rasede nu fra Septbr. 1733 til Juni 1734,
og ved dets sidste Tidspunkt stod Egede, der
med sin tro Hustru i al denne Tid uden Ro Nat
eller Dag havde pleiet de Syge baade i sit eget
og i Indvaanernes Huse, saagodtsom ganske
alene tilbage med sin Familie. Alle
Grønlændere paa Kolonien døde med Undtagelse af en
Dreng og en Pige; i en Omkreds af 2 til 3
Mile vare af over 200 Familier neppe 30 tilbage.
Med disse Prøvelser var Egedes Kraft
brudt. Frugten af saa store Besværligheder
var saagodtsom tilintetgjort ; til at oprette, hvad
der var gaaet tabt, følte han der maatte større og
friskere Kræfter end de, over hvilke hans
tiltagende Alder og Sygelighed kunde raade.
Han søgte derfor sin Afsked, og han flk den
i Mai 1735. Men endnu en stor Sorg skulde
han friste, før lian forlod Grønland.
Anstrengelserne under Koppeepidemien havde kastet
hans Hustru paa Sygeleiet, der endte med
hendes Død den 31te Decbr. 1735. Under
Grønlændernes uhyklede Sorg forlod han endelig
Grønland 9de August 1736 efter 15 Aars Ophold
I Kjøbenhavn oprettedes ved hans
Tilbagekomst et Seminarium for at uddanne Studenter
til Missionærer og Waisenhusets Ungdom til
Kateketer. Egede blev ansat som Lærer og
Bestyrer med en aarlig Løn af 500, senere 600
Rdlr. I 1740 fik han Titel af Superintendent
over den grønlandske Mission. Han giftede sig
ogsaa dette Aar paany, med Majorinde Mettea
Thrane, født Dau. Efterat have forladt
Kjøbenhavn i 1747 gjensaa han sit Fødeland Norge,
da han besøgte sin ældste Datter Kristine, der
var gift med Laurits Aisbach, Sognepræst til
Vardal. Da denne blev Præst i Stubbekjøbing
paa Falster, flyttede han med og tilbragte sine
sidste Aar paa dette Sted. Han døde 73 Aar
den 5te Novbr. 1758 med Grønlands Navn paa
Læberne i sin sidste Bøn.
Han har selv givet en Beskrivelse over
Grønland og en Fremstilling af sin Missjons
Historie, der er fortsat af hans Sønner. Af
disse blev Paul Egede, da Faderen forlod den
fjerne Skueplads for sin Virksomhed, tilbage og
fortsatte Missionen til 1740, fulgte ham senere
som Lærer ved Seminariet i Kjøbenhavn og
blev endelig som han Biskop over Grønland;
han har oversat Bibelen i Landets Sprog. Den
anden Søn, Nils, var længe Kjøbmand der.
Ogsaa mange Andre af Egedes Familie have
senere dels som Præster, dels i anden
Egenskab fæstet Bo i dette Land, der uadskillelig er
knyttet til ’deres Frændes Hans Egedes Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
