Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grey Johan Caspar Herman Wedel Jarlsberg.
Slægten Wedel er i Nordtydskland meget
udbredt og derhos af en betydelig Ælde. I
Trediveaarskrigen var en af dens Medlemmer,
Georg Ernst v. Wedel traadt i svensk
Krigstjeneste, medens hans to Sønner indvandrede
til Danmark og Norge, hvor den ene af dem,
Gustav Vilhelm blev ophøiet til Lehnsgreve og
fik Jarlsberg som Grevskab. Fra hans ældste
Søn, Georg Ernst, nedstammer igjen de norske
Grever Wedel Jarlsberg, medens den yngre,
Erhard, vendte tilbage til Tydskland og blev
Stamfader for de østfrisiske Grever Wedel—
Evenburg—Gødenz, der nu ere arvelige
Medlemmer af det preussiske Herrehus. En
Sønnesøns Sønnesøn af Grev Gustav Vilhelm var Grev
Anton Frederik Wedel Jarlsderg, der i en
Række af Aar var dansk-norsk Gesandt i
London, Neapel, Haag og tilsidst i Wien. hvor han
døde i 1811. Han havde i sine to Ægteskaber
(med Catharina von Storm, en Datter af
Stiftamtmand v. Storm i Christiania († 1802), og
med Comtesse Minna v. Luckner († 1873), en
Sønnedatter af den under den franske
Revolution henrettede Marschal Luckner) mange Børn,
af hvilke Johan Caspar Herman var den anden
Søn af første Ægteskab (f. i Montpellier 21de
Septbr. 1779). Ved sin ældre Broder, Kristians
Død i Colmar 1792 blev han Arving til
Grevskabet Jarlsberg, som han ogsaa senere
overtog efter Faderens Død.
Forholdet mellem Grev Anton Frederik
Wedel og hans første Gemalinde var længe
overordentlig godt, og deres Børn, mellem hvilke
Herman tidlig udmærkede sig ved en udviklet
Forstand, henlevede sin Ungdom i et lykkeligt Hjem.
Heri indtraf der imidlertid en pludselig
Forandring, da den franske Revolution udbrød, idet
Grevinden med Varme sluttede sig til de Ideer,
som prædikedes af dennes første Bærere, medens
hendes Mands politiske Opfatning mest bragte
ham til at fæste sig ved Revolutionens
Ud-skeielser og ubetinget fordømme den hele
Bevægelse. Denne Meningsforskjel blev senere
stadig forøget og endte med et voldsomt Brud
mellem de tvende Ægtefæller, for hvilket man
hidtil i de vel detaljerede Beretninger, der have
seet Lyset om disse private Forhold,
udelukkende har givet Greven Skylden og aldeles
overseet, at en Del af denne ogsaa maatte ligge
paa den anden Side.
Børnene toge under denne Strid Moderens
Parti, og navnlig skal Herman i sin Ungdom
have hyldet Anskuelser, som af Samtidige har
skaffet ham Navn af „Jakobiner". Disse bleve
dog senere hen adskillig modificerede, men
aldrig aldeles opgivne, idet en stærkt udpræget
Liberalisme altid blev et Særkjende for hans
politiske Optræden under alle Forhold. Ved sin
Opdragelse i England kunde han blot blive end
mere bestyrket heri, og dette Lands Forfatning
stod ogsaa altid for ham som hans politiske
Ideal, skjønt han villig erkjendte Umuligheden
af at overføre den til det Land, som han altid
betragtede som sit Hjemland. Udviklingen af
denne hans varme Følelse for Norge skyldes
ogsaa hans norske Moder, der formodentlig
gjennem sine Skildringer af sit Fødeland ind-
gav ham en levende Interesse og Kjærlighed
for dette, som han ikke en Gang — uden paa
forholdsvis kortere Besøg — havde seet, før
han nærmede sig mod de treti Aar og kom til
Norge for at indtræde i en høi Embedsstilling.
Hans Familie havde tidligere kun med svage
Baand været knyttet til Norge, og derfor
bliver det saa meget mere paafaldende at se
ham, der var født og opdragen langt fra Norge,
altid at føie sig som Nordmand.
Efter Brudet mellem Forældrene forlod
Grev Herman i 1799 det fædrene IIus i London
og begav sig til Danmark, hvor han tog
juridisk Examen og derpaa blev ansat som
Privatsekretær hos Grev Schimmelmann, der var gift
med en aandsbeslægtet Veninde af hans Moder.
I denne Stilling fandt han rig Anledning til at
sætte sig ind i alt, som hørte til Statsstyreisen,
og var derhos betroet forskjellige offentlige
Undersøgelser; men det Bekjendtskab, han
derigjennem paa nærmeste Hold stiftede med den
danske Absolutisme, bidrog ikke til at forsone
ham med en Regjeringsform, der var saa vidt
forskjellig fra hans politiske Ideal. Efter fra
Grev Schimmelmanns Sekretær at være rykket
op til Medlem (Assessor) af
Finantskassedirek-tionen, blev han under 31te Oktober 1806
udnævnt til Amtmand i Buskeruds Amt og
tiltraadte kort efter dette Embede.
Men ved Siden af denne Stilling aabnede
der sig snart for ham en endnu større og endnu
mere ansvarsfuld Virksomhed, da Krigen med
England udbrød i 1807, og Fædrelandet kort
efter ogsaa kom i et fiendtligt Forhold til
Sverige. Norge havde Brug for alle sine Sønner,
og blandt dem, som her først stillede sig frem
for at følge Pligtens Bud, var ogsaa Grev Wedel,
der i Forsorgen for at forsyne Landet med
Kornvarer fandt en ny Mark aaben for sin
utrættelige Virkelyst. I denne Egenskab
foretog han mere end en Gang den farefulde Reise
paa aabne Lodsbaade over Skagerak, truet
med at opsluges af Bølgerne og forfulgt af
fiendtlige Krydsere. I Matrosklæder gik han
ved disse Leiligheder over Havet, og det kunde
hænde, naar han var sprunget iland paa den
jydske Kyst gjennem Brændingerne, at han
savnede alle Midler til at godtgjøre, hvem han var,
indtil han traf personlige Bekjendte. Ogsaa paa
andre Maader viste Grev Wedel i denne Tid
sig som den opofrende Fædrelandsven, idet
han paa sin egen Bekostning oprettede et
Jægerkorps af Frivillige. Da han paa den Tid ikke
selv besad nogen Formue, har han
sandsynligvis til dette Foretagende faaet Hjælp af Peder
Anker paa Bogstad, hvis eneste Datter, Karen,
han i 1807 havde ægtet. Fra 21de December
1808 var Grev Wedel ogsaa Medlem af den
norske Regjeringskommission og stod i denne
Stilling i næsten to Aar, indtil Kommissionen
opløstes under 1ste December 1810. Ogsaa ved
denne Virksomhed har han erhvervet sig et
berettiget Krav paa Erkjendtlighed.
Som Medlem af Regjeringskommissionen
kom Grev Wedel i nær Berøring med Prins
Kristian Augtist, og øvede dels personlig, dels
gjennem denne en væsentlig Indflydelse paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
