- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
{I}

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fortale.



*



Skjøndt den danske og den svenske Litteraturudvikling i dette Aarhundrede have
gjennemgaaet de samme Hovedstadier, har den ene Litteraturs Indvirkning paa
den anden dog ikke været meget stærk; heller ikke er den nye norske Litteraturs
Retning kjendelig paavirket af Impulser fra de to andre nordiske Folk.

Dette er snarere en Vinding end et Tab. Opgaven for de nordiske Folks
litteraire Samarbejden skal ikke være en saadan gjensidig Indflydelse paa Ideerne
eller deres Behandling, at Særpræget udslettes; Opgaven er tvertimod den, at det
enkelte Folk udarbejder sit eget Indhold paa sin egen Maade, men for
Frændefolkenes Øjne og saaledes, at disse med Slægtskabets Deltagelse følge Arbejdet.
Muligheden herfor er given i den saa særdeles lykkelige Omstændighed, som vel
neppe er bleven noget andet Folkeslag til Del i samme Grad, at det ene Folks
Sprog forstaaes af det andet uden noget Studium eller i alt Fald efter en meget
let Forberedelse.

Det er denne Forberedelse til Bekjendtskabet med Frændefolkenes Sprog og
Litteratur, der er tilsigtet med nærværende Værk. Om Tankens Rigtighed kan
der neppe herske delte Meninger; her skal altsaa kun siges et Par Ord om
Udførelsen.

I den Tanke, hvorpaa Udførelsen hviler, ligger Grunden til dette Værks
Forskjellighed fra andre Anthologier. Biographierne ere skrevne og Udvalgene
samlede i den Hensigt at give en Fremstilling af den litteraire Udviklings Gang;
den anthologiske Del er altsaa ikke saa meget en Samling af Forfatternes bedste
som af deres mest characteristiske Arbejder, skjøndt jo begge disse Hensyn som
oftest have kunnet faae lige Del i Valget; det har været den anthologiske Dels
Hovedopgave at supplere den biographiske.

Uagtet Værket baade ved sin Fremtræden og under sin Udgivelse er blevet
særdeles gunstigt omtalt i de tre nordiske Rigers Presse, vil det dog ikke fejle,
at En vil savne et, en Anden et andet Digt eller Brudstykke, som netop

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free