Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolai Frederik Severin Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Nikolai Frederik Severin Grundtvig.
Dog, intet Under, du elsked den Bolde,
(Sildefødt Søn af det ædelste Kuld),
Vilde hans Navn paa de svømmende Skjolde
Riste med storladne Runer i Guld;
Strid paa sin Snekke, og øm i sin Kirke,
Han jo, med Sværd og med Stav,
Heltenes Minde og Heltenes Grav
Stræbde at skjænke et nyt Danne-Virke!
Stod, som for dig, os kun Helten for Øie,
Kraftig og kjærlig, oprigtig og klog,
Deel vi vel tog i hvad han maatte døie,
Fandt, han var stor paa de smaalige Tog;
Saae det med Sorg, at hans Redskab var ringe,
Saae det paa Vendernes Spor:
Æren var liden, men Seiren var stor;
Rovdyr det gjaldt om til Freden at tvinge!
Tak da, du Kjære! for Alt hvad Du
skjænked,
For hvad du selv kaldte Absalons Værk!
Tak, fordi ham mellem Helte Du lænked,
Som var for Danmark en Støtte fuldstærk,
Ham, ved hvis Aande det saa blev omgjærdet,
At i den søvnige Old
Marken og Mindet dog sov under Skjold!
Hil være Axel med Staven og Sværdet!
Bjarkemaalets danske Efterklang.
(Af „Nordiske Smaadigte").
Soel er oppe,
Skovens Toppe
Glimre alt som Gimles Tag;
Bud os bringer
Hane-Vinger,
Hanegal om klaren Dag.
Vaagner, vaagner, Danske Helte!
Springer op og spænder Belte!
Morgenstund har Guld i Mund!
Høit det gjalder,
Luren kalder
Kæmper op af Morgen-Blund,
Stolper knage,
Luer brage,
Blusse over grønne Lund;
Vaagner! ei til Gammens-Tale,
Viin og Smiil i Konge-Sale!
Hildurs Leeg er nu for Haand.
Vaagner! skuer
Borgens Buer,
I den røde Buegang!
Luren gjalder,
Leire falder,
Under Skuldes Jubelsang;
Hj ar t var Ild i Skoven tænder,
Bladet falmer, Bøgen brænder,
Vaagne maa selv Dan og Skjold.
Op nu fage,
For Rolf Krage
Kiækt at løfte Skjold og Sværd!
Vel for Luer
Ei han gruer,
Men for Syn af Nidingsfærd.
Ring med Glands og Sværd med Egge
Mild han gav med Hænder begge,
Hvem tør nu slaae Ring om ham!
I sin Bolig,
Tryg og rolig,
Slumred sødt den Drot saa bold,
Falske Luer
End han kuer,
Med sit brede Dane-Skjold;
Men ak! dog han staaer paa Gløder,
Tryllesværd og trindt han møder,
Hvem tør skyde Skjold for ham!
Den, som kaldte;
Det tør Hjalte,
Det tør Sællands Bondeknøs;
Det tør B iår k e,
Om i Marke
Fen ris-Ulv end selv var løs,
Lyst han har til med god Løve,
B ø 1 v æ r k selv at naae og kløve ;
Bodvar Bjarke slaaer tilbunds.
Rolf kan blegne,
Bjarke segne.
Hjalte svømme i Blod,
Leires Buer
Kan i Luer,
Synke ned for Hj ar t v ar s Fod;
Han dog Marken ei beholde,
Før de Emmer vorde kolde,
Dræber ham den sidste Gnist!
Soel er oppe,
Skovens Toppe
Glimre alt som Gimles Tag,
Bud os bringer
Hane-Vinger,
Hanegal om klaren Dag;
Vaagner, vaagner, Danske Helte!
Springer op og spænder Belte!
Morgenstund har Guld i Mund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
