Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolai Frederik Severin Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Frederik Severin Grundtvig.
51
Modersmaalet.
(Af „Skolen og Livet").
Moders Navn er en himmelsk Lyd,
Saa vide som Bølgen blaaner,
Moders Røst er den Spædes Fryd,
Og glæder, naar Issen graaner.
Sødt i Lyst og sødt i Nød,
Sødt i Liv og sødt i Død,
Sødt i Eftermælet!
Moders Røst er den Vuggesang,
Der huer os bedst af Alle,
Modersmaal har en himmelsk Klang,
Naar Børnene »Moder« lalle.
Modersmaal er de Fagres Sprog,
Os tryller i Ungdomstide;
Modersmaal er den Kiæres og,
Vi favne som Duen hvide.
Modersmaal var de Kongers Sprog,
Vi mindes med Fryd og hædre;
Modersmaal var de Kæmpers og,
Vi kalde med Stolthed Fædre.
Modersmaal er det Kraftens Ord,
Som lever i Folkemunde;
Som det elskes i Syd og Nord,
Saa siunges det sødt i Lunde.
Modersmaal er det Rosenbaand,
Som Store og Smaa omslynger;
I det lever kun Fædres Aand,
Og deri kun Hiertet gynger.
Modersmaal er vort Hiertesprog,
Kun løs er al fremmed Tale.
Det alene i Mund og Bog
Kan vække et Folk af Dvale.
Modersmaalet ved Øresund
Og trindt i de grønne Lunde
Deiligt klinger i allen Stund,
Men deiligst i Pigemunde.
Sødt i Lyst og sødt i Nød,
Sødt i Liv og sødt i Død,
Sødt i Eftermælet!
Psalmer.
i.
Kirken, den er et gammelt Huus,
Staaer, om end Taarnene falde,
Taarne fuldmange sänk i Gruus,
Klokker end kime og kalde,
Kalde paa Gammel og paa Ung,
Høiest paa Sjælen træt og tung,
Syg for den evige Hvile!
Himlenes Gud vist ei beboer
Huse, som Hænder kan bygge,
Arke-Paulunet var paa Jord
Kun af hans Tempel en Skygge,
Selv dog en Bolig underfuld
Bygde Han sig i os af Muld,
Reiste af Gruset i Naade!
Vi er Guds Huus og Bolig nu,
Bygget af levende Stene,
Som under Kors med ærlig Hu
Troen og Daaben forene;
Var vi paa Jord ei meer end To,
Bygge dog vilde han og böe
Hos os med hele sin Naade!
Samles vi kan da med vor Drot
Selv i den laveste Hytte,
Synge med Fryd: hvor her er godt!
Tog ei Paladser i Bytte;
Aand er og Liv i allen Stund
Ordet til os af Jesu Mund,
Ordet kun hellig-er Huset!
Husene dog med Kirkenavn,
Bygte til Frelserens Ære,
Hvor ban de Smaa tog tit i Favn,
Er os, som Hjemmet, saa kiære,
Deilige Ting i dem er sagt,
Sluttet har der med os sin Pagt
Han, som os Himmerig skænker!
Fonten os minder om vor Daab,
Altret om Nadverens Naade,
Alt med Guds Ord om Tro og Haab
Og om Guds Kiærligheds Gaade,
Huset om ham, hvis Ord bestaaer,
Cliristus, idag alt som igaar,
Evig Guds Søn, vor Gienløser!
Give da Gud, at hvor vi böe,
Altid, naar Klokkerne ringe,
Folket forsamles i Jesu Tro
Der, hvor det pleied at klinge:
Verden vel ei, men I mig seer,
Alt hvad jeg siger, see, det skeer!
Fred være med eder Alle!
II.
Det er saa yndigt at følges ad,
For To, som gjerne vil sammen være,
Da er med Glæden man dobbelt glad,
Og halvt om Sorgen saa tung at bære;
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
