- Project Runeberg -  Nordiske Digtere i vort Aarhundrede : en skandinavisk Anthologi /
65

(1870) [MARC] [MARC] Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Esaias Tegnér.

65

at han var kommen tilbage fra denne Udflugt, overtog han ydermere sin Broders
Timer, da denne imidlertid havde faaet Præsteembede. Han var nu snart færdig
med sine forberedende Studier og saae sig ved Myhrmans og Brantings
ædelmodige Hjælp i Stand til et Ophold ved Universitetet, for at tage den saakaldte
Kansli-Examen. I September 1799 kom han til Lund og blev den følgende
Maaned indskreven som Student efter en Examen, hvor han lagde større
Kundskaber i Latin og Græsk for Dagen, end der behøvedes for at blive Magister.
For at gjøre disse Kundskaber frugtbringende, skrev han en latinsk Monographi
om Anakreon, der vakte Opmærksomhed hos adskillige af Professorerne.
Desuagtet vare hans Udsigter ikke meget lovende, og han indsaae ikke, hvorledes
han skulde kunne tilbringe saa lang en Tid ved Universitetet, at han kunde
tage Candidatexamen; thi Understøttelse af Myhrman og Branting fandt han
det nu ikke længer passende at modtage, da han vilde gaae videre ad den
akademiske Vej, end det oprindeligt var paatænkt. Han søgte derfor i Maj
1800 en Huslærerplads i Småland, som han ogsaa flk, og vandt saaledes Midler
til et nyt Ophold i Lund; i Foraaret 1802 tog han Candidat-Examen med
bedste Character, hvorfor han blev udnævnt til Primus ved den paafølgende
Magisterpromotion.

Sommeren tilbragtes i Wermland. Hjemme hos Moderen var Sorgen
til Huse, thi Døden havde bortrykket to af hendes Børn, den ældste Søn og en
Datter. Des større var Glæden hos Branting, der var stolt af sin Fostersøn,
og hos Myhrman, hvor han modtoges af Alle med uskrømtet Venlighed, men
af En med et ungt Hjertes kjærlighedsfulde Forventning; en Aften i August
tiisvore den tyveaarige Yngling og den sextenaarige Pige, Husets yngste Datter,
hinanden evig Troskab, og fire Aar efter førte han hende som sin Hustru til sit
nye Hjem i Lund. Thi i Mellemtiden havde han som Docent i Æsthetik og
som Vicebibliothekar opnaaet en saadan Stilling, at han med stræng
Sparsommelighed kunde ernære en Familie.

For Tegner begyndte nu den lykkeligste Tid i hans Liv. Som Lærer
for Ungdommen saae han sin Virksomhed paaskjønnet ved en stedse stigende
Tilstrømning til sine Forelæsninger og en bestandig tiltagende Yndest blandt
Studenterne; som Menneske blev han ved sin Elskværdighed og rige Begavelse
Sjælen i en lille Kreds af Universitetets bedste Kræfter, der samledes til
regelmæssige Møder. Det var ogsaa paa denne Tid at han begyndte at tiltrække
sig Nationens Opmærksomhed som Digter. Under sine anstrængte Studier havde
han ikke syslet meget med poetisk Frembringelse; ved at lære de fremmede
Litteraturers ypperste Digtere at kjende saae han, hvor langt han var fra’ at
naae det Ideal, disse holdt frem for ham. Da de egenlige Studereaar
vare endte og hans Forlovelses gyldne Tid brød frem, meldte Trangen til at
digte sig igjen, og han skrev i de Aar flere Digte til sin Elskede, til sine Venner
og til Minde om kjære Afdøde, Digte, der alle røbe et stort Herredømme over
Formen, men — med Undtagelse af det smukke Digt »till min hembygd« —
savne indre Selvstændighed og ere paavirkede af ældre Mønstre som
Oxenstjerna, Leopold og Lidner. Da skrev han i 1808 sin Krigssang »för det
skånska landtvärnet«, der vakte ualmindelig Opmærksomhed ved sine kjække
Toner og sin fædrelandske Aand; den slog ned i Tiden som et fuldt Udtryk
for dennes egen Tanke og bragte sin Forfatters Navn i Alles Munde.

7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norddigter/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free