Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Martin Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Poul Martin Møller.
Saa tog jeg min Broder ved hans Arm
O g bad, han vilde mig gjeste;
Der snøftede for min gyngende Karm
Den væligste af mine Heste;
Den væligste kalde vi Nordenvind,
Den lyder alene sit eget Sind.
Glæde over Danmark.
(Skrevet paa Sydhavet.)
Rosen blusser alt i Danas Have,
Lifligt fløiter vist den sorte Stær,
Bier deres brune Nektar låve,
Hingsten græsser stolt paa Fædres Grave,
Drengen plukker af de røde Bær.
Her imellem Havets dybe Kløfter
Gives aldrig Vaar og Blomsterpragt;
Hvalen dum og kold ved Skibet snøfter,
Tause Fugl de brede Vinger løfter
Med sit Bytte fra den vaade Jagt.
Mine Venner i den danske Sommer!
Mindes I den vidtforreiste Månd,
Som saa langt fra Danas favre Blommer,
Her hvor Sydens Blæst paa Seilet trommer,
Flakker fra sit elskte Fødeland?
Udi Ost og Vest, og hvor jeg vanker,
Drømmer jeg om Jer ved Danmarks Sund;
Selv iblandt Constantia* fulde Ranker
Mindes jeg med længselsfulde Tanker
Løvet i Charlottes Bogelund.
Klerken raaber i Manillas Rønner:
»Danmark er et lidet fattigt Land!«
Det forsikkre Javas rige Sønner,
Selv Batavias skrantne Kræmmer stønner:
»Danmark er et lidet fattigt Land.«
Morgenlandets Søn i Kaaber lange
Bag sin Vifte gisper efter Luft, —
Han har spraglet Fugl, men ingen Sange,
Hjerteløse Moer med gyldne Spange,
Store Glimmerblomster uden Duft.
Kunde du, ved Guld og Sølv at love,
Kjøbe dig en nordisk Qvindes Tro,
Kjøbe dig et Pust fra Søens Vove,
Kjøbe dig et Ly af Thules Skove
Og en Kløvermark til Middagsro?
Fattig Månd, som pløier danske Lande,
Ryster Æbler af sit eget Træ,
Har en kraftig Arm, en kløgtig Pande,
Korn paa Marken, Melk i sine Spande,
Qvien staaer i Græsset over Knæ.
Ja, vor danske Jord er sommerfrodig;
Der er Kræfter ved det danske Brød:
Derfor er den danske Månd saa modig,
Derfor var Normannens Kniv saa blodig,
Derfor er den danske Kind saa rød.
Lad kun Østens Drot blandt kjøbte Friller
Døsig strække sig paa Purpur ud,
Lytte til den sorte Halvmands Triller,
Mellem Salens tenipelhøie Piller,
Kold og gusten som en Marmorgud.
Under lyse Bøg den danske Beiler
Med sin herligtvoxne Pige gaaer,
Over deres Hoved Maanen seiler,
Svanen i det klare Vand sig speiler,
Nattergalen høit i Busken slaaer.
Dersom Sligt for Fattigdom du tyder,
Østens atlaskklædte, rige Månd,
Glad mit sorte, danske Brød jeg bryder,
Takker Gud, mens fra ruin Læbe lyder:
»Danmark er et lidet fattigt Land!«
Sonetter,
i.
Naar Lyset flammer rødt i dunkle Stue,
Og lange Skygger rundt paa Væggen
sætter,
Fra Ruden flyver ud den arme Flue,
Saa høit den sine Silkevinger letter.
Den hvirvler sig om Glandsen i en Bue,
Ret aldrig den det søde Skjær forgjetter,
Men Farten mod sin lille Sol den retter,
Indtil den aander ud i heden Lue.
Saa maa jeg mig i Kredse stedse svinge
Rundt om dit Øies englelyse Stjerne,
Skjøndt i mit Bryst det sender Luepile,
Det søde Baal jeg flygtede saa gjerne,
Og dog saa gjerne vil jeg ved det hvile.
Til Graven dækker koldt min brændte
Vinge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
