Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl August Nicander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl August Nicander.
177
store Pris, og »Koning Enzio». Som Nicanders Kræfter bedst passede til
Løsningen af saadanne Opgaver, saaledes var ogsaa hans hele Sind betaget af en
længselsfuld Higen mod Syden, og det lykkeligste Tidsrum i hans Liv begyndte
i 1827, da han ved Understøttelse af det svenske Akademi og den konstelskende
Kronprinds Oscar saae sig i Stand til at gjøre det med saa brændende Ønsker
attraaede Besøg i Europas sydlige Lande.
Men dette Tidsrum af Lykke fik ikke nogen lang Varighed. Efter nogle
herlige Maaneder i Rom, tilbragte i Lærdes og Konstneres, fornemmelig i
Thorvaldsens Selskab, og efter et minderigt Besøg i Neapel, befandt ban sig i
Venedig i den yderste Pengeforlegenhed, som han gjorde flere for hans fintfølende
Natur meget pinlige, men frugtesløse Skridt for at komme ud af. Han saae til
Slutningen ingen anden Udvej end med et tungt Hjerte at gaae til Værten i
det Hotel, hvor han boede, og betroe ham sin fortvivlede Stilling. Uformodet
fandt han i denne Vært en uegennyttig Hædersmand, der ikke alene slog en
Streg over Regningen indtil videre, men ogsaa skaffede ham Plads i Diligencen
til Wien og forsynede ham med Rejsepenge. I Wien henvendte han sig strax
til den svenske Minister, men blev modtaget paa en højst krænkende Maade og
vilde, tilmed da ban blev syg, have tilbragt en meget sørgelig Tid i den
østerrigske Hovedstad, hvis ikke en velhavende Landsmandinde havde taget sig af
ham og forsynet ham med Midler til at naae Berlin. Her maatte han laane sig
videre frem hos den svenske Legation og naaede saaledes fattig og nedbøjet
tilbage til sit Fædreland, efter at han endnu i Stralsund havde modtaget den
smertelige Underretning om sin Ven Sjöbergs Død.
Nicanders Stilling i Hjemmet var meget beklagelig. Han kom tilbage
med Gjæld og havde ingen Udsigter til at betale den eller skaffe sig et tarveligt
Udkomme. Han modtog en lille offenlig Ansættelse, men den indbragte kun
Ubetydeligt, og han maatte see sin væsenligste Indtægtskilde i de Honorarer,
hans litteraire Virksomhed kunde indbringe ham. Han oversatte for det
kongelige Theater Shakspeares «Othello« og Schillers »Røverne« og »Jomfruen af
Orleans«. Tillige begyndte han at beskrive sin Rejse i nogle «Minnen från
Södern«, hvoraf første Del udkom 1831; anden Deel formaaede han aldrig at
fuldende paa Grund af de smertefulde og ydmygende Erindringer, der knyttede
sig til Slutningen af hans Rejse. Derimod udgav han under Titelen
«Hesperider« et Bind Fortællinger og Digte fra Syden, hvori nogle af hans bedste og
modneste Frembringelser forekomme, fordi Stoffet her saa fuldstændig falder
sammen med hans Begavelses særegne Retning. Ved de Summer, som disse
Arbejder indbragte, blev han sat i Stand til at tilbringe sine sidste Leveaar
uden altfor stor Bekymring for Udkommet, ja kunde endog hjælpe sin gamle
Moder og sin Søster i deres Fattigdom. Men hans Tilstand var dog alt Andet
end lykkelig, thi hans Sundhed var i høj Grad nedbrudt af en ulægelig
Hjertesygdom, som yderligere forværredes ved den Sjælelidelse, gjennem hvilken han
kom til den Beslutning, at skille sine Veje fra den Kvindes, han elskede. Endnu
havde han Kraft til i en Digtcyclus »Lejonet i Öknen« at bringe Napoleons
Minde en begejstret Hylding; men dette blev det sidste større Arbejde fra hans
Haand. Sygdommen gjorde raske Fremskridt og endte hans Liv den 7 Februar
1839. Paa hans Dødsdag kom en af hans kjæreste Venner til ham om
Eftermiddagen. »Bliv nu hos mig, til jeg døer,« bad Nicander ham. Hen ad Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
