Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Henril
Af „G-jenganger-Breve eller poetiske
Epistler fra Paradis".
Knud Sjællandsfars Testamente eller Gjengangerens
allersidste Villie.
(Riimbrev fra Knud Sjællandsfar til Prof. J. L. Heiberg.)
Det forekommer mig, at Gaaden,
Som løses bør i Poesie,
Er ikke Knuden selv, men Maaden,
Som Knuden loses paa deri.
Baggesen.
Paradis den Iste October 1830.
Lidt træt, lidt mat, en Smule grebet an
Af Skrivelsen, jeg nys har skrevet,
Jeg nødtes til at standse Brevet
Og ved en Æthersnaps, lidt Ambra-Vand,
En Bid Ambrosi cl , S cl cl godt man kan,
Til Skriven Breve sætte mig istand.
Recolligeert, i al Fald mindre mat,
Jeg tager atter paa Epistlen fat.
Iblandt de Faa, de Tre, de Fire,
Der, som jeg haaber, endnu staae
Beredte til med mig at gaae
Til Smagens Skjænkehuus og slaae
For Panden dem, der sidde der og svire,
Blandt dem fornemmeligt jeg regner paa
Din Assistance , Ven , Din Skjemte-Lire,
Din grundige Critik og Din Satire.
Kanskee Du mener, det var klogere,
Om jeg, for at faae Sagen bragt i Drift,
Forsøgte paa mig at besvogere
Med Eders literaire Maanedsskrift,
Et Maanedsskrift, der commanderer
For Øieblikket soin bekjendt
Med femten Officerer
Et overmaade talrigt Regiment.
(Dets Officerer er jo og Gefreidere
For en usynlig Trop af Medarbeidere.)
Om det var klogere? Kanskee det var.
Jeg veed jo nok, det ansees for en Lykke
For den, der ellers intet Rygstød har,
At han kan støtte sig til Andres Rygge.
Og disse her tilsammen er’ forsvarlige,
Og kan med Lethed og i Mag,
Jeg tilstaaer, ta’e sig af den gode Sag
Og vorde for ,dens Fjender meer end farlige.
Men seer Du, Kjære, det, hvorfor jeg strider,
Er ikke just den gode gamle Sags
Befordring, men en stræng og kritisk
Smags.
Betragt et Hav, en Flod, hvor Strømmen
glider
Med Hen og harmonisk frem
Og ta’er ei blot fra Himlen over dem,
Men og fra Strandens blomsterrige Sider
Et eget Farvespil, en Colorit,
Der under Stoffets Eenhed vexler tidt —
Og see et Billede paa det, jeg kræver
Af Digtet, der med Tidens Strømme svæver.
Som Havet, naar det snart idyllisk hviler,
I Ro og Stilhed Billede paa Gud,
Snart pidsket af Orkaner spiler
Til Mynster-Taarnes Høider ud
Sin rynkede, bevægelige Hud ,
Og skummer dybt, naar Stormen iler
At slaae det med forfærdelige Kiler:
Saaledes for mit Øie Digtet staaer
I Forhold til det indre Liv, der gaaer
Igjennem det og til dets Ydre naaer;
Thi enten det er roligt eller stormer,
Dets flydende, bevægelige Masse
Er eet og smeltet sammen med dens
Former.
Om nu en Digter har forstaaet at passe
Hiin Stoffets nøie Sammensmelten med
Dets Form, hiin Farve-Vexel efter Tid og Sted;
Har ladet sine Digte speile
Ei ene Himlen af, men det,
Der ligger nærmere, (skjøndt det er
mindre let)
Det er, hvis ei jeg meget skulde feile,
Den sande Gjenstand for Critik,
Det Punkt, i hvilket Smagen
Kan lægge hvad den duer til for Dagen.
Men, kjære Broder, det er netop Sagen:
For Form og Farve har Enhver ei Blik,
Men for Idee og Stof har næsten Alle.
Saa underligt det og paa Tryk kan falde,
Det er dog vist: de Folk, man støder paa,
Betragte Formen meest som et Abstractum,
Der nok kan springes over saa som saa;
Ideen derimod er dem et Factum,
Som man kan ordentligt forstaae;
Den smager meget meer af det Reelle;
Den kan der tages paa; man kan fortælle
Om en Idee, om Stoffet vidt og bredt;
Men ak! hvem bryder sig om det Formelle!
Sæt for en Fraadser et poetisk, fedt,
Med Boller opfyldt Suppefad tilside:
Hvad er det, Fyren først og sidst vil vide?
Om Suppen og tilgavns er stærk og sund,
Og nordisk kraftfuld, ethisk ei oprørende,
Om den besidder alt til Supper hørende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
