Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henri]
Som for Exempel, Boller, Grønt og Rødder
Og Fødder.
(Naturligviis jeg mener dem af Grise,
Af Gjæs og Høns og andre fleer.
Paa Versets Fødder — pedes — seer
I Reglen aldrig Fraadserne, der spise.)
Men, naar som jeg man er en kræsen Hund,
Ens Appetit i noget mere sættes:
»Med Suppen, hedder det, vil jeg ei mættes;
Paa det Piquante spidser jeg min Mund.«
Jeg ønsker desforuden, at der rettes
Lidt smagfuldt an, og ønsker det med Grund.
»Ifald Du havde bed’t mig til Dit Gilde
(Jeg siger til min Vært) en Søgnedag,
Og havde bed’t mig ene for at stille
Tilfreds min Sult. det var en anden Sag!
Men Du har bed’t mig paa en Høitidsdag
Paa Høitidsmad hos Musen, Din Pernille:
Saa er det vel tilgiveligt at ville
Beværtes med en lille Smule Smag.
Hør derfor.min (og gid med denne Fleres!)
Erklæring, Ven! Skal jeg af Dig tracteres
Og Suppen i en Skaal af Leer serveres,
Saa bliv ei vred, om jeg gjør sure Miner:
Jeg er forvænt af Porcellains Terriner.«
Det er en gammel Regel: Viin,
Der drikkes af en Theekop, smager
Omtrent som bitter Medicin;
Og Kaffe, heldt i Ølglas, ei behager, .
Saa stor er den Betydenhed, der var
Til alle Tider ved det blotte Kar.
Vel hører jeg af visse Mose-Krybere,
Parnassets Sjouerfolk, at Sligt
Er Overtro og Fordom mod et Digt;
Nei, mine Herrer, Tingen stikker dybere!
Som Følehornet paa et Insect skyde
Fra alle vore Sandser fine Traade,
Der prøve det, vi er tilsinds at nyde;
Og skjøndt det ofte synes os en Gaade,
At Eet behager os, et Andet ikke,
At jeg kan lee ad det, min Søster Fikke
Igjennem Taarestrømme stirrer paa,
Saameget, troer jeg, kan et Barn forstaae,
At der imellem Godtfolks Organismer
Er en Forskjellighed, en grov, en fiin,
En raa, en dannet Sands, der gjør, at hiin
Paa Smagens G u 1 d v æ g t veier det, Fa’er min,
Som Pøblen veier ofte paa en Bismer.
Een tager mig til Siden: »Min Poet
Er, tro mig, fuld af Genialitet.
Bedøm ham anderledes! For Genier
Bør skrives singulaire Theorier.«
Hertz. 283
— »Hvad vil Du af min Digter?« siger Een;
»Han er saa skikkelig; hans Sjæl er reen;
Hans Poesi moralsk; i hans Romaner
Er meget underholdende Kumpaner.«
— »Væk!« raaber Een med knyttet Næve,
»væk,
Hr. Criticus! med Dine dumme Skranker!
Hos min Poet man svømmer fast i Tanker;
Hans Characterer er’ solide Planker
Af Menneske-Naturen Træk for Træk!«
Og hvad betyder saa det flaue Quæk!
Hvad vil’ I af mig? Hvis nu jeg forlanger
Ei blot Productet af en keitet Flid,
Men Studium af een og anden Sanger?
Hvad skader dem lidt Gratie, lidt Vid?
Har jeg ei Ret til at forlange Noget,
Der viser Tact og Følelse for Sproget?
Betragt en Linedandser hist, og siig,
Hvi ei til Bifald danske Næver røres,
Der ellers altfor let til Klap forføres.
Er Manden ikke flink? hans Klædning rig?
Og gj°r han ikke grumme svære Stykker?
Snart de forunderligste Pas,
Snart høie Spring med Entrechat —
Har danske Folket pludseligt faaet Nykker?
— Jo paa det Lav!
»Ak nei! men Akrobaten, ellers brav,
Manquerer noget vist — mig Folket svarer —
Som vi har vænt os til hos Longuemarer:
Paa Lethed og paa Gratie han sparer.«
— Thi Folket føier dunkelt, at Enhver
Kan vinde Færdighed ved lidt Besvær,
Kan springe høit, men derfor ikke falde
Med Anstand ned; og p 1 u m p e kan vi Alle.
I Korthed, hvad Horatius ,
Saavidt jeg veed, i Brevet til Trebatius
For længe siden alt har sagt,
Det staaer endnu den Dag i Dag ved Magt.
I Alt hvad der er blot og bart nødvendigt,
Der er det ofte tilladt, er anstændigt,
At gribe Sagen an lidt ubehændigt.
Man være kan en duelig Jurist,
Og bomre stærkt i Sproget, det er vist;
Kan mangle Gratie som Cancellist,
Kan have Horn i Siden
Mod dannet Smag og Holden Skridt med Tiden,
Og gaae tilstoels som hæderlig Copist. *)
Men, naar en Digter gjør deslige Knuder,
Foragtes han af Mennesker og Guder. **)
*) Her sigtes naturligviis til Copistens Comptoir-Stoel.
**) Hor. ars poet. v. 368—379. — Knud feiler ved at citere
„Brevet til Trebatius."
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
