Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Christian Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Hans Christian Andersen.
Den første Del af hans Forventning gik rigelig i Opfyldelse. Kejtet og
latterlig i sin Fremtræden var han Gjenstand for de Menneskers Spot, han
nærmede sig, en Spot, der trængte saarende og forgiftende ind i hans bløde
Sind, og skjøndt Baggesen forudsagde, at der en Gang vilde blive Noget af ham,
var det ikke let at gjætte, paa hvilket Omraade dette »Noget« skulde udvikle
sig. Han var godt i Gang med at uddanne sin Stemme, da denne gik tabt i
Overgangstiden, han kom paa Theatrets Dandseskole, men røbede ikke Anlæg
for den choreographiske Konst, han forsøgte paa at blive Skuespiller, men hans
Instructeur frakjendte ham Talent hertil. I tre Aar tumlede det store Barn sig
omkring i Kjøbenhavn, levede i Trang og Usselhed og digtede stort anlagte
dramatiske Arbejder, det ene værre end det andet, men dog med saadanne
enkelte Glimt af en original Begavelse, at nogle veltænkende Mænd omsider
bleve opmærksomme paa ham og tik Kongen til at tilstaae ham en Sum, der
kunde anvendes paa at skaffe ham den elementaire Dannelse, som han saa
fuldstændig manglede. Saaledes kom han i Slagelse Skole; den lange Dreng
maatte sidde i nederste Classe mellem de smaa Poge og døje skaanselløse
Stiklerier af sin Rector, den begavede og kun i sine Oversættelser smagfulde
Meisling, hvem han dog — hvad han siden bitterlig maatte fortryde — fulgte
til Helsingør. Her skrev han enkelte Smaadigte, blandt hvilke »det døende
Barn« vakte Opmærksomhed og blev optaget i Heibergs »Flyvende Post«.
Forkuet og forpint kom han til Kjøbenhavn og fuldendte der sine
Studier privat, indtil han blev Student 1828. Aaret efter udgav han sin
»Fodrejse fra Holmens Canal til Østpynten af Amager«, en uordnet Samling af
Ideassociationer, stærkt paavirket af Hoffmann og med en for Andersens
egenlige Natur fremmed Spot over al Følelse, der som en anden Yderlighed havde
afløst hans tidligere Føleri og alt forinden havde faaet Luft i enkelte Digte.
Arbejdet vakte Opsigt og gjorde en Lykke, der ogsaa fulgte hans parodiske
Vaudeville »Kjærlighed paa Nicolai Taarn« og hans første Digtsamling. I den
næste Samling »Phantasier og Skizzer« var han kommen tilbage fra sit paatagne
Væsen, og hans sande Natur var bleven vakt ved hans Kjærlighed til en ung
Pige, der dog ikke kunde blive hans. Tanker og Følelser, beslægtede med hans
eget Sjæleliv, fandt han nu udtalte hos Heine, og han traadte ind i en Periode
af sin Digtning, hvor denne Digters Indflydelse gjorde sig stærkt gjældende.
Den første af de mange Rejser, som det er faldet i Andersens Lod at
foretage, gjorde han i 1831, da han for at opmuntre sig og komme i Ligevægt
besøgte en Del af Nordtydskland og derefter udgav sine »Skyggebilleder af en
Rejse i Harzen og det sachsiske Schweitz«. Allerede to Aar efter fik han
Lejlighed til at komme bort paa en længere Tour til Rhinen, Paris, Schweitz
— hvor han skrev det dramatiske Digt »Agnete og Havmanden« — Norditalien
og endelig Rom. I dette fredelige Asyl for alle saarede Sjæle blev hans Sind
heldigt paavirket af den daglige Omgang med Konstens Heroer, især Thorvaldsen,
af de herlige Konstskatte og det livlige Folkeliv. Han besluttede at samle sine
Indtryk fra Italien under Formen af en Roman og begyndte allerede i Rom paa
»Improvisatoren«, som han fuldendte efter sin Hjemkomst, og hvormed han for
en Stund bragte de Røster til Tavshed, der havde spaaet ham ilde paa
Digterbanen; thi hvad der end kan indvendes mod dette Værk, saa er det
uimodsigeligt, at det ved sine livlige Skildringer, ved den Styrke i Phantasien og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
