Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bernhard (Andreas Nicolai de Saint-Aubain)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T
Carl Bernhard.
358
Altsaa var Vilhelm ikke kastet ud og
heller ikke myrdet. Lise trak Veiret igjen
ved denne Efterretning, og nu følte hun
først, at Vilhelm Smidt havde været meget
uartig, og at hun egentlig var meget vred
paa hain. Scholler dandsede godt, havde
hun dandset med ham, var hun ikke faldet,
det følte hun ogsaa, thi han holdt saa fast
paa hende. Det var et net Menneske, han
var saa artig, saa opmærksom. Men
desuagtet var Lise ret glad, da Tanten blev
ked af Ballet og vilde tage bort, trods
Emilies Bønner og Forestillinger. Det havde
dog egentlig været et kedsommeligt voxent
Bal og intet Børnebal, og det var første
Gang, at Dands ikke havde tilfredsstillet
hende.
Emilie, som var engageret til
Kehr-aus’en, suurmulede i Vognen og skjændtes
med sin Tante, indtil hun faldt i Søvn.
Da de holdt uden for Grams Port, vaagnede
hun og sagde: »God Nat, Lise. Var
Carl Palmer ikke sød?« Lise svarede ikke,
men tænkte, da hun gik op ad Trapperne:
»Gud skee Lov jeg er hjemme, jeg er
træt og søvnig, og har ondt i Hovedet.«
Og et dybt Suk ledsagede denne Tanke. —
»Lad os nu gaae hjem,« sagde Palmer
til Scholler. »Har Du gjort AfFairer iaften?«
»Nei, ikke synderligt. Jeg kurede lidt
til den lille Lise Gram med det lysegule,
krøllede Haar, det bliver en smuk Pige.
Men det var først lige paa Slutningen,
efterat Laura var taget bort.«
»Ja, bliver. Da priser jeg Emilie
Helsted, hun har ikke nødig at blive det,
hun er nærmere ved at løbe i Frø. Det
er en Pige med Figur og Courage, og
morsom. Der bliver nok Bal i Vinter hos
hendes Fader, hun har lovet at skaffe mig
en Invitation. Hun gaaer i Rønnes Institut
og har en koket Moder hjemme, det er
som det skal være. Jeg er allerede paa
en temmelig god Fod med hende. Den lille
Gram er kedsommelig og snerpet, jeg
prøvede hende jo i Cotillon.«
»For Øieblikket er jeg besat,« sagde
Otto og gabede, »men man maa jo tænke
paa sin Fremtid; der kommer en Dag efter
denne, og det lader til, som Lise Gram
ikke lader sig opdrage paa een Maaned
eller to. Hun skal confirmeres til Paaske.
Iaften have vi anlagt Approcherne.«
»Kom nu, Du Seelenverkooper! Du er
den nederdrægtigste Speculant, jeg
nogensinde har truffet; det er næsten en Skandal
at være i Familie med Dig. Kommer Du
imorgen i Kongens Klub?«
»Først silde,« svarede Scholler, »jeg
skal paa Børnebal hos min Vert, og det
er et Marked, jeg aldrig forsømmer. Mine
bedste Connaissancer har jeg faaet paa
Børneballer, det er den rette Børs for
grun-dige Speculationer.«
De to Fættere gik hjem. Klokken Eet
var Ballet forbi, Klokken To gik Vægteren
uden for Fru Vildts Huus og saae op til
de mørke Vinduer, som nylig havde skinnet
saa straalende ud paa Gaden. »See saa,
nu er den Herlighed forbi,« mumlede han
ved sig selv, »og det er som det slet ikke
havde været, og der er Ingen, der tænker
mere paa det, og det har dog kostet mange
kjønne Penge. Men det forstaaer sig, hun
har jo nok af dem. — Nu skulle I høre
min Musik.« Og derpaa sang han:
»Du milde Jesu lille,
Sora havde os saa kjær,
I Mørket fødes vilde,
Dig skee Lov, Priis og Ær’,
Du værdig Helligaand,
Oplyse os
Evindelig,
At vi Dig skue kan.« —
Der er dog unegtelig Kraft og Poesi
i de gamle Vægtervers. Og der er Kraft
og Poesi i det Frø, der bliver lagt i Jorden,
og man kan vel ikke sige: »Nu er det
forbi, og det er som det ikke var skeet,«
naar der er saaet; thi naar Sommeren kommer,
modnes Sæden paa Marken, og som der er
saaet, skal der høstes. — Men da Vægteren
raabte To, reiste Lise Gram sig op i Sengen
og saae alle sine smaa Sødskende sove rundt
om sig, og sagde sagte: »De sove saa
trygt, de søde, smaa Unger; det er godt
for dem, at de ikke have været paa Bal.«
Og da hun lagde Kinden til Puden, var
den ganske vaad af hendes Taarer, og hun
havde en forfærdelig Hovedpine.
/
L
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
