Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Christian Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417 Jens Christian Hostrup.
Af „En Spurv i Tranedands".
Et Værelse paa Fortunen.
Endeel Studenter, hvoriblandt Halling, Klint, Hutter,
Seren Torp, Eller og Lassen, sidde og holde Gilde.
Chor.
Mel. Fr. S. 27.
1.
For Frihed
er denne Skaal udbragt!
Væk med de Baand, som Aanden trykker!
Mod Despoti, mod Fordom og Nykker —
(de klinke) Kling klang! —
vi kæmper uforsagt.
2.
For Danmark
er denne Skaal udbragt!
Kom kun, I Fjender, nære, fjerne!
Sønnerne kan vel Moderen værne —
Kling klang!
mod Trældom og Foragt.
3.
For Norden
er denne Skaal udbragt!
Det bliver eet, som eet vil være;
Baandet skal strammes uden at snære —
Kling klang! —
thi Blodets Røst er vakt.
Halling.
Hør, det bliver altfor langt, lad os
nu faae det næstsidste Vers.
Chor.
4.
For Kvinden
er denne Skaal udbragt!
Herligst er Kamp og sødest Sejer,
naar i de Skjønnes Skare man ejer —
Kling klang! —
en allieret Magt.
5.
Studenten
vor sidste Skaal er bragt!
Kraften han faae, som er ham nødig,
til af Filisterkampen han mødig —
Kling klang!
i Graven bliver lagt!
(De drikke.)
Hutter (rejser sig).
Stille! — Nordiske Studenter! En ny
Æra udfolder sig for os! Vor Dvaletid er
forbi, vor Daadstid stunder til. Nordens
Broderfolk række hverandre Haanden over
Sundet og Kjølen og det brusende Kattegat.
Lassen (drukken).
Saa maae de have Pokkers lange Arme.
Hutter.
Forskaan os for dine Flovser! —
Broderfolkene række hverandre Haanden over
Sundet, Kjølen og det brusende Kattegat;
de smelte sammen med Hjerte og Tunge,
Baandet knyttes igjen. Margrete begyndte;
men hun plantede kun en Spire, hun lagde
kun et Æg. Spiren er gjødet med Strømme
af Blod, Ægget er udruget i Kampens Hede.
— (brøler) Nordiske Brødre! seer eder om!
Unionen kommer!
Halling.
Jeg protesterer!
Hutter.
Hvad? protesterer du mod Unionen?
Halling.
Nej, men imod at du bestandig taler
derom. Man kan da ogsaa faae for meget
af det gode. (til de andre) Ikke sandt?
Alle.
Jo!
Klint.
Halling har Ordet.
Hutter.
Men jeg maa bemærke —
Alle.
Stille, Hutter!
Lassen.
Kom, Hutter — du er min Ven —
lad os drikke dus!
Hutter (vred).
Aa, vi er jo dus.
Lassen.
Lader os ligesom Nordens Mænd række
hinanden Haanden over Bordet og den
brusende Punschebolle. Hahaha! Hør, veed
du hvad! du er udmærket griinagtig!
Klint.
Halling skal tale.
Halling.
Nu vel da! (rejser sig) Ogsaa mine Ord
skulle sigte til en Union, dog ikke til
den store, verdenshistoriske mellem Nordens
Mænd; men til den lille, ældgamle og dog
evigunge, den Union, der sluttes mellem
Månd og Kvinde.
Alle (undtagen Hutter).
Bravo!
Halling.
Lad os for en Stund glemme Folkenes
Fremtidsforhaabninger og dvæle ved vore
egne; lad os huske paa, at vi ikke ere
Statsmænd, men unge Mennesker! — Op
med en Sang!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
