Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Christian Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421 Jens Christian Hostrup.
Klint.
Ja men Skjæbnen vil ikke spare sin.
Stakkels Fyr! den Familie duer ikke meget
— bare de ikke spolere ham!
Tredie Scene.
Klint. Konsul Varbjerg. Studenterne.
Chor.
Mel. Til tings, til tings! budgaflen går (Crusell).
1.
Afsted! afsted! til Arbejd vil vi gaae,
til Heltefærd!
vi ned os dukke vil fra Top til Taa
i Vældet her.
2.
Kom, bad dig, Orm! Du plettes jo endnu
af Jordens Muld!
Ej ganske tom er Bollen end, og du
ej ganske fuld.
3.
Og naar vor Aand sig hæver fri og let
til Salighed ,
hvad gjør det da, om Støvet segner træt
i Støvet ned?
Konsul.
Ah god Dag, Hr. Klint! Det er længe
siden jeg har haft den Fornøjelse —
Klint.
Det er ligesaa længe siden, jeg har
havt den Fornøjelse —
Konsul.
Ja det er sandt, hahaha! De kan
vel ikke begribe, hvorledes jeg er kommen
ind i dette Selskab?
Klint.
Det staaer rigtignok langt under
Konsulens sædvanlige.
Konsul.
Aa fy, Hr. Klint! Nej jeg skal sige
Dem, Deres Venner vilde kjøbe Sigarer
hos Værten, men da de ere meget daarlige,
tilbød jeg dem af mine, for jeg har altid
en Kasse staaende i min Vogn. De modtog
mit Tilbud, og beærede mig til Gjengjæld
med en Anmodning om at følge herop
med dem.
H utter (afsides til Klint).
Hvem er den Månd?
Klint (afsides til Hutter).
Konsul Varbjerg.
Hutter.
(afsides) Hvad siger du? (springer op paa
en stol) Mine Herrer! vi have i vor Midte
en af Frihedens Forkæmpere, en Månd, der
aldrig er traadt op for at bramme med sit
Navn, men som i Løndom har virket ivrig
for den slesvigske, for den skandinaviske,
for den folkelige Sag. Konsul Varbjerg
har beæret vor Kreds med sin Nærværelse.
Et Hurra for denne uplettede Karakteer,
denne Ridder sans peur et sans reproche!
(halv højt) men ikke mere end tre Gange.
Alle.
Hurra! Hurra! Hurra!
Konsul.
Det er for meget, mine Herrer! Jeg
er dybt rørt over Deres Velvillie, men jeg
fortjener den ikke i saa høj Grad. Jeg er
ingen Frihedshelt, jeg er en jævn dansk
Månd, hvis hele Fortjeneste bestaaer deri,
at jeg trofast bevarer min Overbeviisning
og ærlig udtaler den.
Alle.
Bravo!
Konsul.
Jeg har aldrig udmærket mig ved noget
Talent, men blot ved min Karakteer. Men
jeg er Borger med Liv og Sjæl, og derfor
elsker jeg Studenterne, thi Studenterne ere
de friske Skud, ja de ere Blomsterne paa
Borgerstandens Træ, som eengang skulle
blive til Frugt.
Alle (begejstrede).
Bravo! bravo!
Konsul.
Jeg takker Dem, mine unge Venner!
Maa jeg klinke med hver især! (De klinke).
Lassen.
Maa jeg allernaadigst klinke med?
Konsul.
Det skal være mig en Ære og
Fornøjelse.
Lassen.
Ja Fornøjelsen er min, men Æren er
Deres — De maa ikke tage fortrydelig op,
at jeg er fuld.
Konsul.
Nej, Gud bevares! vi er jo alle
Mennesker.
Lassen.
Das ist wahr, Hr. tribunus piebis! Hör
wissen Sie was, sollen wir dus trinken?
Konsul.
Hvad — hvad mener De?
Lassen.
Ich meine, ob wir dus trinken sollen
werden sein?
Klint.
Følg lidt ud med mig, Lassen! Jeg
har noget at sige dig, som er til dit eget
Bedste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
