Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
Henrik Ibsen.
ukendte, mod de fremmede strande og mod
den vordende saga! (heftigt.) Siden Håkon
talte sin store kongstanke ud, ser jeg ingen
anden tanke i verden end den ene. Kan
jeg ikke tage den og gøre den til sandhed,
så øjner jeg ingen tanke at stride for.
(tankefuld.) Og kan jeg det da ikke? Hvis
jeg ikke kunde, hvorfor elsker jeg da
Håkons tanke?
Jatgejr
(kommer ind fra baggrunden).
Tilgiv, herre konge, at jeg kommer —
Kong Skule.
Godt at du kommer, skald!
Jatgejr.
Jeg hørte bymændene tale gådefuldt i
herberget om at —
Kong Skule.
Vent med det. Sig mig, skald; du
som har faret vidt om i fremmede lande,
har du nogentid seet en kvinde elske et
fremmed barn? Ikke blot have det kær, —
det mener jeg ikke; men elske det, elske
det med sin Sjæls hedeste kærlighed?
Jatgejr.
Det gør kun de kvinder, som ikke
har egne børn at elske.
Kong Skule.
Kun de kvinder —?
Jatgejr.
Og helst de kvinder, som er ufrugtbare.
Kong Skule.
Helst de ufrugtbare —? De elsker de
andres børn med al sin hedeste kærlighed?
Jatgejr.
Det hænder ofte.
Kong Skule.
Og hænder det ikke også stundom, at
slig ufrugtbar kvinde dræber en andens
barn, fordi hun selv intet har?
Jatgejr.
Å jo; men hun gor ikke klogt i det.
Koug Skule.
Klogt?
Jatgej r.
Nej, thi hun giver sorgens gåve til
den, hvis barn hun dræber.
Kong Skule.
Tror du, at sorgens gåve er så
meget god?
Jatgejr.
Ja, herre.
Kong Skule
(ser visst på ham.)
Der er ligesom to mænd i dig,
Islænding. Sidder du mellem hirden i lystigt
lag, så drager du kappe og kofte over
hver din tanke; er en ene med dig, ligner
du stundom dem, en får lyst til at vælge
sin ven iblandt. Hvoraf kommer det?
Jatgejr.
Når I går til svømning i elven, herre,
så klæder I eder ikke af, hvor kirkealmuen
må forbi; men I søger eder et lønligt skjul.
Kong Skule.
Forstår sig.
Jatgej r.
Jeg har sjælens blygsel; derfor klæder
jeg mig ikke af, når der er så mange i
hallen.
Kong Skule.
Hm. (Kortophold.) Sig mig, Jatgejr,
hvorledes gik det til, at du blev skald? Hvem
lærte du skaldskabet af?
Jatgejr.
Skaldskab læres ikke, herre.
Kong Skule.
Læres det ikke? Hvorledes gik det
da til?
Jatgejr.
Jeg fik sorgens gåve, og så var jeg skald.
Kong Skule.
Så det er sorgens gåve, som skalden
trænger ?
Jatgejr.
Jeg trængte sorgen; der kan være
andre, som trænger glæden eller troen —
eller tvivlen —
Kong Skule.
Tvivlen også?
Jatgejr.
Ja; men da må den tvivlende være
stærk og frisk.
Kong Skule.
Og hvem kalder du en ufrisk tvivler?
Jatgej r
Den. som tvivler på sin egen tvivl.
Kong Skule
(langsomt).
Det tykkes mig at være døden.
Jatgejr.
Det er værre; det er tusmørket.
Kong Skule
(raskt, idet han ligesom ryster tankerne af sig).
Hvor er mine våben! Jeg vil stride og
handle, — ikke tænke. Hvad var det, du
vilde melde mig, da du kom?
Jatgejr.
Jeg vilde melde, hvad jeg mærkede i
herberget. Bymændene taler lønligt sig
imellem; de ler hånligt og spørger, om vi
ved så visst, at kong Håkon er vesterpå;
der er noget, de glæder sig over.
Kong Skule.
De er Vikværinger, og Vikværingerne
er mig imod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
