Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen.
497
Jatgej r.
De spotter over, at kong Olafs
helgenskrin ikke kunde flyttes ud på thingvolden,
da I blev hyldet; de siger, det er et ondt
varsel.
Kong Skule.
Næstegang jeg kommer til Nidaros
skal skrinet ud; det skal stå under åben
himmel, om jeg så skal rive Olafskirken i
grus og vide thingvolden ud over den tomt,
den stod på!
Jatgejr.
Stærk gerning er det; men jeg skal
digte et kvad derom, ligeså stærkt som
gerningen.
Kong Skule.
Sidder du inde med månge udigtede
kvad, Jatgejr?
Jatgej r.
Nej, men med månge ufødte; de
undfanges et efter et, får liv og så fødes de.
Kong Skule.
Og hvis jeg, som er konge og har
magten, hvis jeg lod dig dræbe, vilde så
hver en ufødt skaldetanke, du bærer på,
dø med dig?
Jatgejr.
Herre, det er en stor synd at dræbe
en fager tanke.
Kong Skule.
Jeg spørger ikke om det er synd:
men jeg spørger om det er gørligt!
Jatgejr.
Jeg ved ikke.
Kong Skule.
Har du aldrig havt en anden skald til
ven, og har han aldrig skildret for dig et
stort og herligt kvad, som han vilde digte?
Jatgejr.
Jo, herre.
Kong Skule.
Ønskede du så ikke, at du kunde
dræbe ham, for at tage hans tanke og
kvadet selv?
Jatge j r.
Herre, jeg er ikke ufrugtbar; jeg har
egne børn; jeg trænger ikke til at elske
andres. (Gar.)
Kong Skule
(efter et ophold.)
Islændingen er visselig skald. Han
taler Guds dybeste sandhed og ved det
ikke. — Jeg er som en ufrugtbar kvinde.
Derfor elsker jeg Håkons kongelige
tankebarn, elsker det med min sjæls hedeste
kærlighed. O, kunde jeg ogsaa knæsætte
det! Det vilde dø i mine hænder. Hvad
er bedst, enten at det dør i mine hænder,
eller at det vokser sig stort i hans? Får
jeg fred i sjælen, hvis det sker? Kan jeg
forsage? Kan jeg se på, at Håkon sætter
sig sligt eftermæle! — Hvor det er dødt
og tomt indeni mig, — og rundt om.
Ingen ven — ; Islændingen ! (Gar ta doren og
råber ud:) Er skalden gået fra kongsgården?
En hirdmand
(udenfor).
Nej, herre, han står i forhallen og
taler med vagten.
Kong Skule.
Så sig, han skal komme ind! (gårned
over til bordet; om lidt kommer Jatgejr.) Jeg kan
ikke sove, Jatgejr; det er alle de store
kongelige tanker, som holder mig vågen,
ser du.
Jatgej r.
Det er med kongens tanker som med
skaldens, kan jeg skønne. De flyver højest
og vokser bedst, når der er stilhed og nat
omkring.
Kong Skule.
Er det så med skaldens også?
Jatge j r.
Ja, herre; intet kvad fødes ved
dagslys ; det kan tegnes ned i solskin; men det
digter sig en stille nattetime.
Kong Skule.
Hvem gav dig sorgens gåve, Jatgejr?
Jatgejr.
Den, jeg elskede.
Kong Skule.
Hun døde da?
Jatgej r.
Nej, hun sveg mig.
• Kong Skule.
Og så blev du skald?
Jatgejr.
Ja, så blev jeg skald.
Kong Skule
(griber ham om armen).
Hvad gåve trænger jeg for at blive
konge ?
Jatgej r.
Ikke tvivlens, thi da spurgte I ikke så.
Kong Skule.
Hvad gåve trænger jeg?
Jatgejr.
Herre, I er jo konge.
Kong Skule.
Tror du til hver en tid så visst, at
du er skald?
Jatgej r
(ser en stund tavs på ham og spørger):
Har I aldrig elsket?
Kong Skule.
Jo engang, - brændende, fagert og i brøde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
