Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Det norske Compagnie - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] 7
NORSKE GLASVÆRKER
men da han seiv under et besøk i Danmark ikke hadde an
ledning til at reise op til Norge og ta værket
i øiesyn, saa sendte han i 1739 en mand ditop,
som i hans sted skulde undersøke saken og gi v. Beust under
retning om muligheten av at anlægge et stort saltværk deroppe».
Herav fremgaar at v. Beust endnu ikke i 1739 hadde hat
anledning til paa stedet at studere forholdene ved det da eksi
sterende lille kongelige forsøkssaltværk paa Narverød, som alt
saa skulde avløses av det nye store værk, og noget studium av
naturforholdene ellers i landet maa det derfor være utelukket at
han paa den tid kan ha gjort. I baron F uncks fortale til «Be
råttelsen» tinder man derimot følgende som utvilsomt rammer
det rette. Her staar blandt andet: «at kongen i aaret 1738 lot
indforskrive fra Tyskland tvende brødre von Lange n. Disse
to lot forfatte kort over det søndenfjeldske Norge, besigtiget dets
skoge, floder, sjøer, eiendomme m. m. De fandt at skogene ikke
alene kunde tilgodese bergværkernes, de priviligerede sagbruks
og faa andre fabrikers behov, men at de ogsaa maatte kunne nyt
tiggjøres til anden bedrift. De faldt da paa den tanke at flere
mænd i fællesskap burde danne et kompani, da dette bedst kunde
bidra til at tilveiebringe hvad en slik ny og kostbar indretning
fordret. De lot da gjen ne m gebeimeraad v. Beust an
melde deres forslag for kongen som optok det meget vel».
Efter dette er der ikke tvil om at det er brødrene von Lan
ge n og da i første række Johan v. La ng e n som er fader
til den storslagne idé, som skulde krystallisere sig ut som det
norske kompani. Efter al sandsynlighet har saa v. Beust som
var kongens betroede mand og sakkyndige ekspert i Kjøben
bavn, som nævnt, hat sin betydelige del i den endelige utform
ning av kompaniets privilegier. Men deres fader var han ikke,.
Om de to brødre v. Lange n oplyser Dansk biografisk Lexi
kon bl. a. [s6] : «Johan Georg v. Langen var født i
Henneberg den 23 mars 1699*). Han var først jagtpage hos ber
tuginden av Sachsen-Meiningen, blev forstmester i 1726 og hadde
vistnok i 1734 været en tur i Norge. Han traadte sammen med
broderen i dansk tjeneste og kom til Norge i 1737 som hofjæ
germester. De dannet her «Forstkommissionen» og fra 1739 sam
men med flere embedsmænd et «General-Forstamt» med stor
myndighet. Fra 1742 indtil generalforstamtet i 1746 blev ophæ
vet og han definitivt forlot Norge, synes hans forhold til den
dansk-norske stat dog at ha været av noget løsere art, idet han
i disse aar i ikke übetydelig grad ogsaa arbeidet i Tyskland, hvor
*) Han. var søn av Johan v. Lang’en, arveFerre til riddergvdset
OFerstadt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
