Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Det norske Compagnie - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 [1927
THV. LINDEMAN
han senere i mange aar hadde mangeslags virksomhet til sin
død 25 mai 1776».
Der har været skrevet om ham [4] at han før han kom til
Norge hadde drevet en mangfoldighet av virksomheter som træ
kulbrænding, potaskekokning, fremstllling av kalk, gips og bræn
devin, teglværk, jernværk og glasværk, fabrik for speile, stivelse
og cikorie. Desuten skal han ha drevet med dyrkning av grøn
saker, tobak og frukttrær, og skal enddog ha drevet en porcel
lænsfabrik hvortil var knyttet en malerskolie. Ifølge det biogra
fiske lexikon er dette dog for største delens vedkommende virk
somheter som han kom til at beskjæftige sig med, efterat han
hadde forladt Norge.
Broderen Franz Philip v. Langen var født 20 juli
1709 og var likeledes utdannet som forstmand. I 1735 blev han
braunschweig-luneburgsk jagtjunker og fulgte i 1737 broderen
til Norge, hvor han i 1746 blev bestyrer av de til Vallø saltværk
hørende skoge. Han blev dog allerede aaret efter avskediget. Et
reisepas for ham, dateret 13 juni 1747, fins i riksarkivet. Han
reiste da tilbake til Tyskland, hvor han bestyrte de blankenburg
ske skoge til sin død 16 april 1751.
Det blev da denne Johan von Langen som i kompa
niets første vanskelige aar kom til at fungere som dets leder
under v. Beusts overkommando. Hvor længe han fungerte er
dog ikke helt sikkert. Der fins idetmindste i riksarkivet et brev
fra ham, avsendt her fra Norge og dateret 7 mars 1747, saa da
var han i alle fald endnu her. Dette staar som det vil sees, i no
gen motstrid med det danske biografiske leksikons opgaver.
Den idé som saaledes blev undfanget av v.Lange n, knæsat
av von B e u s t og approberet av kongen, er saa fantastisk at
man trygt kan si at noget lignende aldrig hverken før eller siden
har set dagens lys i vort land.
Man kan skissere hans tanke saaledes; Der skulde dan
nes et kompani, forsynet med vidtstrakte privilegier og monopo
ler som skulde opta og være eneberettiget til at drive al slags
industri, naar bare ikke privates tidligere rettigheiter blev kræn
ket. Da bare faa saadanne fandtes, spilte dette dog liten rolle,
men man kan forstaa at et slikt foretagende kunde føre til at
det private initiativ dræptes til skade for en naturlig utvikling.
Selvfølgelig var det utelukket at en slik idé kunde bli realiserel
i sit fulde omfang paa grund av dets uhyrlige dimensioner, men
bare det faktum at et sligt kompani kunde dannes og faa sine
privilegier og love, vidner om en naivitet og et übekjendtskap
til det praktiske liv økonomiske krav som man skulde forutsat
maatte være utænkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
