Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Glasværkerne som monopolindustri - IV. 1776—1803. Kongen driver glasværkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 81 43
NORSKE GLASVÆRKER
1797 blev forlænget med 7 aar fra 1 januar 1797 at regne. Her
frå var dog speilglas og vinduesglas undtat.
Da forpakteren ved denne ordning var stillet forholdsvis frit
med hensyn til de principper hvorefter han skulde lede bedrif
terne, helt uavhængig av de gamle reglementer og indskrænk
ninger, lyktes det ogsaa Wex e 1 s i løpet av forholdsvis kort
tid at drive produktionen saa i veiret at den i 1795 var over det
dobbelte av hvad den tidligere hadde været beregnet til, med en
produktionsværdi som opgis til at ha været 109,574 rdl og en
omsætningsværdi av 131,763 rdl [6 g] [lB]. Tiltrots herfor
kunde dog ikke produktionen følge konsumets stigning, særlig
hvad flasker og ordinært vinduesglas angik, og W e x e 1 s maatte
gjentagne gange ansøke om tilladelse til at indføre engelsk glas,
saaledes 30,000 dusin flasker bare i 1795 foruten adskillig vin
duesglas, mot at erlægge 2 % i told.
For til enhver tid at ha kontrol over glassets kvalitet skulde
forseglede prøver deponeres paa stiftskontoret i Christiania. Det
fremgaar imidlertid av kontrolløren, kjøpmand Billtzings
rapporter at kvaliteten av glasset aldeles ikke var tilfredsstil
lende, likesom hellerikke magasinerne blev holdt i behørig stand.
Wex e 1 s hadde nemlig for seiv at ha mindre risiko bortfor
paktet flere av værkerne, saaledes Hadelands til forvalter H a m
m er, Biri til C a s p a r K auff e 1 d t og Jevne til en glasblæ
ser ved navn L an d gra f.
De tider som nu kom, var for W e x e 1 s og hans medforpak
tere gunstige. De tjente gode penge og blev rike mænd. I 1799
indtraadte dog atter vanskeligheter for det almindelige erhvervs
liv, idet handelskriser og fallitter gjorde det vanskelig at skaffe
kontanter, og utsikterne var derfor hellerikke lyse for glasvær
kerne. Tiltrots herfor lyktes det dog W ex e 1 s at faa sat igjen
nem en forhøielse av tarifferne for glasvarer, en foranstaltning
som selvsagt vakte adskillig motstand. Bedrifterne var dog frem
deles monopoliserede, og publikum var nødsaget til at _ kjøpe.
Saalænge monopolet varte, maatte dog alle priser underkastes
høieste approbation, men da W exe 1 s’ tiaarige kontrakt i 1803
var utløpet, bortfaldt ogsaa dermed monopolkravet, og Kongen
var fra nu av übundet og kunde meddele bevilgning til oprettelse
av glasværk til hvem han vilde. Derved blev der anledning til
fri konkurrance, og berettigelsen av den strenge kongelige kon
trol av priserne forelaa nu ikke længer. Følgen var da ogsaa at
denne ved kongelig resolution av 14 november 1804 bortfaldt, og
det eneste som endnu forlangtes, var at ved hvert aars begyndelse
skulde en trykt, av Finants-Gollegiet approberet priskurant med
deles publikum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
