Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. De gamle glashytter og deres tekniske utstyr - V. De før 1803 eksisterende værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C, DE GAMLE GLASHYTTER OG DERES
TEKNISKE UTSTYR
V. DE FØR 1803 EKSISTERENDE GLASHYTTER
Aaret 1803 betegner et vendepunkt i glasindustriens historie.
Indtil da var denne industri et monopolforetagende for et privi
legeret kompani, men fra 1804 av ophørte privilegierne, og ut-
Øvelsen av denne bedrift blev fri for alle. De gamle værker hadde
i ly av monopoler og indførselsforbud kunnet arbeide uten frykt
for konkurrance, men ogsaa uten den spore som ligger i en saa
dan. En naturlig følge herav blev at driften stagnerte og ikke
gjorde flere fremskridt, samtidig som anlæggene seiv forblev
primitive og forældede. En ikke uvæsentlig aarsak hertil kan
man vistnok ogsaa søke i at en forbenet høikongelig administra
tion la sig op i alle slags detaljer og virket hemmende paa for
valternes og betjentenes ønsker og vilje til at føre bedriften
fremover.
Skjønt det vel neppe har nogen større teknisk betydning, kan
det dog muligens ha sin interesse at sammenstille hvad der er
kjendt om de gamle værker, deres drift og produktion. Man tin
der adskillig om dette spredt omkring i et stort antal reisebe
skrivelser og en række mer eller mindre officielle kilder, hvis
værdi naturligvis kan være meget forskjellig. Om enkelte av vær
kerne findes saaledes temmelig utførlige data, mens man om
andre vet saare lidet. Et utdrag av hvad der foreligger gjengis
her.
Under monopoltiden var følgende 7 hytter i drift; Nøstetan
gen, Aas, Hurdalen, Biri, Hadeland, Schimmelmann og Jevne.
Om de to første er berettet ovenfor s. 17 og 20.
Hurdalens glasværk 1755. Hurdalens glasværk (se
s. 23) kom igang i 1755 og er anlagt paa gaardene Ødemarks og
Opperuds grund 8% mil fra Christiania i Øvre Romerike. Om
dette værk gir D. E. Bradt [l9a] en meget utførlig beskri
velse i form av en indberetning fra en studiereise som han fore
tok i 1781.
Efter denne hestod værket dengang av 3 smeltehytter: 1) Kry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
