Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. GLASVÆRKERNE SOM FRI INDUSTRI
VI. 1803—1818
Fra den danske kroues til den norske stats eieudom.
Med utgangen av 1803 ophører glasværkerne at være privile
gerede industrier. Vel var de i navnet fremdeles kongens eien
dom, og skjønt Wex e 1 s som kongens forpakter fremdeles
vedblev at drive dem i de 15 aar som hans forpaktningskontrakt
lød paa, saa var han ikke i de sidste 5 aar længer eneprivilegeret
til for fremtiden at bli beskyttet mot konkurrance gjennem det
nu forældede monopolsystem. Fra 1804 av stod det kongen frit
at gi bevilgning ogsaa til andre supplikanter, og det viser sig at
der var ikke saa faa som tok tanken op. I de aar som nu fulgte,
indkom det ene andragende efter det andet til «General-Lands
og Commerce-Collegiet» om tilladelse til at oprette nye glasvær
ker baade i Norge og i Danmark. Skjønt kollegiet var meget for
siktig med at gi nye bevilgninger, saa ser man dog at flere saa
danne blir meddelt. Et par av de mere karakteristiske ansøknin
ger tør ha nogen interesse og skal her meddeles;
Saavidt sees er det ældste andragende dateret 13 oktober 1804
og er indsendt fra daværende overhofretsassessor JørgenWi
lhelm Brockmann (f. 1766 d. 1826) om «med de samme
Friheder og Rettigheder som her i Landet før existerende Glas
værker har, at anlægge og drive en Glashytte paa min eyende
Gaard Ruud i Urskaug Præstegjæld og Aggershus Amt».
Han henviser til at det Wexels bevilgede privilegium er frit
efter 31 december 1803.
Ansøkningen som anbefales av sorenskriver og foged, oversen
des til Rentekammeret som under 30 mars 1805 rklærer intet at
ha at indvende, men da kaptein Eric se n som eier «det ned
lagte Zittens Jernværk» har nedlagt protest, maa saken avgjøres
efter lov og ret dem imellem [29 a].
Det er dog meget tvilsomt om dette værk overbodet blev byg
get. I Huitfeldt-Kaas: Familien Brockmann [2B] omta
les ikke med et ord at den nævnte Brockmann som senere blev
justitsraad, har hat nogen befatning med et glasværk, og da et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
