Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] 59
NORSKE GLASVÆRKER
«Urskaug Glasværk» hellerikke findes omtalt noget andet sted,
kan man vistnok gaa ut fra at dette projekt, da det kom til styk
ket, ikke kom til utførelse.
Den 23 mars 1805 andrager en «Glarmester og Glarhandler
Abraham Liebe i Christiania» [29 b] om bevilgning til
anlæg av en speilglasfabrik «i en bequem og skovrig
Egn i Aggershus Stift», og samtidig ber han om et laan paa 20,000
rdl til oprettelsen. Andragendet sees ikke videre behandlet.
Skjønt egentlig tilhørende en noget senere tid kan det dog paa
dette sted være paa sin plads at nævne endnu et andragende som
gaar ut paa omtrent det samme. Det gjælder en ansøkning av
27 april 1812 fra en Peder Gol biørn Michelsen [29 c].
Han har referencer bl. a. fra forpakter Gaspar Kauffeldt
(se Gjøvik glasværk) som han har kjendt i over 20 aar, og fra
skatmester Schim m eima n n som har kjendt ham omtrent
like længe, og i hvis tjeneste han har staaet i 9 aar bl. a. ved
dennes 4 glasværker som han efter 1805 hadde bygget paa sin
eiendom Guduml un d ved Aarhus. Han fortæller at han
vel er den eneste nordmand som til fuldkommenhet besidder «de
til saadan Fabrikation fornødne Kundskaber» og at han har
lært en fabrikationsmetode som ikke kjendes her i landet til at
lave speile «saavel støbte som blæste». Han foreslaar nu opret
telsen av et speilglasværk, enten paa Haugsund i Modum eller
Ruud i PTrskaug (altsaa samme sted som blev foreslaat av Brock
mann!) og anmoder tilslut om et laan av staten paa 116,79 h rdl.
Statholderen Friedrich von Hessen erklærer 25 mai
1812 at han ikke kan anbefale et saadant andragende om laan,
da der ikke bydes nogen sikkerhet for samme, og ansøkeren ikke
engang endnu vet hvor han vil lægge værket eller om han kan
faa den nødvendige skog. Desuten oplyses at grosserer M ari b o
i Christiania netop har anlagt et «betydeligt» glasværk (se Eids
glasværk s. 64) «hvor han agter at fabricere Speilglas», og ende
lig er grosserer Johannes Thrane i færd med at anlægge
en stor glashytte (stedet angis ikke) hvor likeledes denne artikel
tænkes produceret. Da der saaledes ikke kan sies at der forelig
ger noget stærkt krav, kan ikke andragendet anbefales indvilget.
Om den sidst nævnte hytte har intet ellers kunnet findes. Det
har vel været et av de mange dødfødte projekter. Men forøvrig
er det bemærkelsesværdig at tanken og forslag om at faa opret
tet en speilglasfabrik kommer op saa umiddelbart efterat glas
fabrikationen blir frigit. De forsøk som synes at ha været gjort
for at realisere denne tanke, maa imidlertid ha faldt uheldig ut,
for indtil denne dag har det ikke lykkes at fremstille virkelig
støpt speilglas i vort land ved nogen av de 28 glasværker som
gjennem tiderne har været i drift herhjemme, og det tiltrots for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
