Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 [1927
THV. LINDEMAN
En av følgerne herav var at glasværkerne gik over fra den dan
ske krones til den norske stats eiendom. Denne overtok alle lø
pende kontrakter og lot statsværkernes drift fortsætte i samme
spor videre indtil kontraktstiden for forpaktningen utløp i 1818.
Imidlertid var der som tidligere nævnt, blit sat igang ikke min
dre end 6 private glasværker, hvis fremkomst nu efterat mono
polet med 1803 var ophørt, ikke længer kunde hindres. De 3 av
disse tilhører Sørlandet, mens de øvrige 3 blev anlagt oppe i
Namdalen og saaledes tilhører den nordenfjeldske gruppe. Se
nere op gjennem aarhundredet kom her endnu 3 til, og disse 6
nordenfjeldske vil uanseet deres anlægsaar bli behandlet underet.
Gjøvig glasværk anlægges 1806. Den første som fik anledning
til at benytte sig av privilegiets ophør, var forpakteren av Biri
glasværk, Caspar Kauffeldt. Han var blit eier av gaar
den Nedre Gjøvig ved Hundselvens utløp i Gjøvigsbotten i Var
dals præstegjæld, og det fortælles om ham at han var en mester
i at anvende listige knep for at faa fat paa duelige glasværksar
beidere. Værket blev anlagt i 1806 og blev færdig aaret efter.
Allerede 28 november 1806 [29 d] ansøker han om at faa den
samme produktionspræmie av 5 % som Wex e 1 s hadde for de
av ham forpaktede værker, men Finants- og Skattedirektionen
kommer omsider 16 januar 1808 til det resultat at kun W e x e 1 s
kan nyde godt av saadan præmie. Hvorledes man efter forpakt
ningskontraktens utløp skulde gaa frem, fik det bli majestætens
sak at avgjøre.
Kauffeldt var en meget driftig mand som snart drev vær
ket op i en betraktelig produktion. Det kan jo ikke nægtes at
hans position som samtidig forpakter av statens glasværk og
eier av sit eget værk ser lidt eiendommelig ut, men forholdet blev
vistnok det at Gjøvik glasværk i mange dele arbeidet i fuld for
staaelse med statens værker. Til at begynde med levertes alle
slags glasvarer, baade krystal, hvidglas, det saakaldte «been
glas», flasker og apothekerglas herfrå, men senere overflyttedes
vistnok helt hvidglasfabrikationen fra Hurdalens værk til Gjø
vik [1 g], [6 k].
I 1812 opgis værdien av værkets produktion til at ha været
227,000 rdl, men i 1815 sees den at være sunket til 140,000 rdl.
Det meddeles [3o] at da prins Christian Fredrik paa sin berømte
reise til Trondhjem den 1 februar 1814 drog forbi, «behaget det
hans Høihed at tage de i Vardal og Birid værende Glasværker i
naadigst Øiesyn. Paa Gjøvig Glasværk indtog hans Høihed Fr0k05t......
kost......
Det har været paastaat at da statens glasværker, saaledes som
senere vil bli omtalt, i 1824 blev solgt til private, skulde ogsaa
Gjøvig glasværk ha fulgt med. Noget autentisk om et saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
