Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] 63
NORSKE GLASVÆRKER
salg har ikke kunnet findes, og Kauffeldt vedblev i alle til
fælder at drive værket helt til sin død i 1843. Etter al sandsyn
lighet blev det da nedlagt.
Av puhlicerte data som gir et litet indblik i værkets arbeids
forhold i de senere aar kan citeres fra amtmændenes beretninger
fra 1835 [37 b] at produktionsværdien dette aar opgis at ha været
9078 spd. Mandskapet bestod da av 1 forvalter, 1 hyttemester, 4
færdigmakere, 4 forblæsere, 1 «fodblæser», 4 indbringerdrenge,
2 skjørere, 2 vedtørkere, 1 pakker, 1 sikter, 1 potaskecalcinerer,
1 smed, 1 snedker, 1 indbinderske, 1 stamper, 1 sagmester og ?
skolelærer. lalt blir dette kim 31 mand, saa nogen stor bedrift
var der ikke længer. Dette fremgaar ogsaa av de anførte opgaver
over forbruket av raamaterialer: 142 tdr kisel, 24,000 pund raf
fineret potaske, 37 pund(?) kridt, 619 pund brunsten, 30 pund
kobolt, 200 pund mønje, 10 pund salpeter, 1625 favne ved, 60
stk glasovnsten og 44 skippund magdeburger pottelere. Dette er
alt sammen meget beskedne tal for et aarsforbruk.
De gamle arbeidere ved værket vedblev imidlertid at bo i vær
kets huse længe efter dets nedlæggelse ,og i 1855 bodde eudnu 12
familier paa værkets grund. I dette aar blev hovedveien til Val
ders og Lærdalsøren bygget netop hvor disse huse laa, og efter
hvert byggedes flere og flere huse til langs veien. Dette blev be
gyndelsen til Gjøvik by og dennes første gate, Storgaten. Fem
aar efter, den 21 januar 1860, godkjendtes Gjøvik som kjøpstad.
Ise glasværk anlægges 1810. Den 4 februar 1810 indsender
prosten Andreas Gliickstad, forvalter Ole Kre f ting
og forvalter Knud Biørnskaw ansøkning om at maatte
faa anlægge en glashytte ved den nordre ende av Isesjøen i
Smaalenene. Andragendet som med anbefaling av de stedlige
autoriteter oversendes rentekammeret, synes at ta sikte paa ut
nyttelsen av det meget skogavfald som findes der. Rentekamme
ret erklærer da ogsaa 7 april samme aar at det intet har at ind
vende. Værket, som laa paa gaarden Næs’s grund i Skjeberg, var
ikke stort. Det kom i drift i 1811 og beskjæftiget 7 faste og 12
dagarbeidere [l2 a]. Det fik sin kvarts i nærheten av fabriken
hvor der er smukke kvartsforekomster, mens potasken sees hen
tet fra England. Værket blev dog ikke drevet i særlig mange
aar [lg], og aarsaken synes at ha været at der ogsaa her snart
blev brændselsmangel, tiltrots for de forsikringer som fremføres
ved andragendets indlevering. I 1813 var det endnu i fuld drift,
da man ser at det i dette aar har faat tilsendt koboltslig fra Mo
dum [l3], saaledes som datidens værker benyttet i betydelig
mængde. I 1820 uttaler dog Kraft [l2 a] at værket «har i no
gen Aar ikke været i Drift». Man kan derfor slutte at værket maa
være nedlagt omkring 1815—16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
