Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 [1927
THV. LINDEMAN
Eids glasværk anlægges 1812—13. Det sidste av de tre søn
denfjeldske værker var Ei d s glasværk, som blev anlagt
av kaptein og grosserer Ludvig Mariboe. Det var sikkert
under ikke ganske lette tidsforhold at disse værker blev bygget,
og man faar et indtryk derav ved at læse den korrespondance
som blev ført mellem Mari b o e og Modums blaafarveværk
[l3] for at faa overladt noget ildfast lere til at lave smeltedigler
av. Denne forespørsel er dateret 2 februar 1811, og det heter deri
blandt andet at dersom værket ikke faar denne lere, kan det ikke
komme i gang før om 1 aar. Skjønt leren sees sendt allerede
27 april, kom dog værket allikevel neppe igang før sent i 1812
eller muligens først i 1813.
Værket er anlagt i Høland i Nedre Romerike, altsaa ikke langt
ifra det sted hvor justitsraad Brockmann i sin tid hadde
planlagt beliggenheten av sit værk. Det maa ha været av ret be
tydelige dimensioner, idet det i 1816 angis at ha hat 105 arbei
dere, og det skal paa det høieste ha hat 145 mand. Værket hadde
baade tafelovn og hvidglasovn [6 k]. Det lavet altsaa baade vin
duesglas og almindelige glasvarer, og det er derfor ikke saa
usandsynlig at tanken kan ha været oppe om ogsaa at fremstille
speilglas som tidligere omtalt (se s. 60). Aubert fortæller at
det hovedsakelig dreves med tyske arbeidere. Hvad dets produk
tion angaar, saa oplyses det [l2 b] [l2 i] at værket i 1816 leverte
7000 «Bundter Tafelglas og 390 Kister Hvidglas til Værdi af
67,000 Rdl». Paa grund av de daarlige tider som imidlertid nu
fulgte, blev avsætningen for liten, saa i 1818 maatte værket ind
stille sin virksomhet, og senere kom det aldrig mere igang.
Tangaske. Det kan muligens være tjenlig her paa dette sted,
før de nordenfjeldske glasværker blir behandlet, at komme noget
nærmere ind paa det raastof som for glasværkerne dengang var
av ret stor betydning, og som for de sidstnævnte værker utvil
somt har været et av de mest drivende motiver for deres opret
telse, nemlig tangaske n.
Til forskjel fra den av den storbladede havtare (Laminaria )
fremstillede tangaske, som endnu i vore dage produceres ved
vore kyster som raastof for jodfabrikationen, var det dengang
særlig blæretangen {Fucus) som blev brændt og benyttet til glas
fabrikationen. Denne er lettere at samle, og forholdet mellem
kalk og alkalier er vel saa gunstig i den som i taren.
Allerede længe hadde tangaske været benyttet ved glasvær
ker i Skotland, og da Norge fik sine egne værker, laa det jo nær
at ta tanken op ogsaa herhjemme.
Den mand som vistnok tok det første skridt i denne retning,
var justitsraad Jens Hveding [32] i Trondhjem. Da den
senere vicestatholder B enz o n mens han endnu var «Oberpræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
