Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8] NORSKE GLASVÆRKER 71
Schilliaas om privilegium paa oprettelse av et glasværk
paa Aasnæsset. Denne gang stod der øiensynlig større realiteter
bak andragendet, ti det ledsages nu av anbefaling baade fra
fogden av 27 mai 1813 og amtmanden av 1 juni næstefter. Eks
peditionen var som man ser, upaaklagelig, og værket maa straks
efter være paabegyndt opført; i adressekalenderen for 1865 [35 d]
heter det ialfald at værket er anlagt i 1813.
Eiendoramen hørte oprindelig til gaarden Aargaard, eller som
den tidligere het Overgaard, paa hvis grund ogsaa Holmens glas
værk blev anlagt, men eieren Ole Siv ertsen Aargaard
sælger ved skjøte av 26 juni 1813 «Aasnæs med Andel i Aargaard»
til Vogelsang. Under en kjøpekontrakt av 1 oktober 1814
ser man at Otto Carl sen (se s. 67) underskriven «Paa De
Herrer Vogelsangs og W. Schilliaases Vegne efter
Forlangende i loveligt Forfald». Carl sen har altsaa allerede
da været ved værket.
Da Vogelsang i 1821 døde, kom Aasnæs i 1822 til auk
tion, og høistbydende blev avdødes brorsøn Christian God t
f r i e d Vogelsang med 6020 rdl, mens brandtaksten var
9674 rdl. Han blir saavidt man kan se, senere eneeier av værket,
likesom han efterhvert erhverver det meste av Aargaard. Paa
denne maate kom Holmens værk i et visst avhængighetsforhold til
ham, og det er ikke usandsynlig at der idetheletat blev etableret
et slags samarbeide mellem de to hytter.
I 1856 finder man [3l] at der er oprettet en kontrakt om salg
til en del interessenter i Bergen, hvor Lud v. Amlen overtok
salget av værkets produkter. Salgssummen for værket opgis til
25,000 spd, og en av interessenterne, O. N. Løbe rg, reiste og
saa opover og var en tid bestyrer av værket. I Trondhjems Adres
seavis [36] finder man imidlertid en annonce dateret Bergen
27 december 1859, hvori meddeles at Løberg er uttraadt av
interessentskapet fra 2 august 1859, og at Amlen har overtat
aktiva og passiva. «A. Thomson bestyrer fremdeles Værkets
anliggender paa L. Amlen s Vegne».
Hvor længe dette varte har ikke kunnet paavises, men der maa
antagelig ha været noget i veien med kjøpet, eller dette er atter
gaat tilbake, iethvert fald ser det efter de foreliggende data ut
som om Vogelsang, som i 1860 var flyttet til Trondhjem,
atter har været eier av værket før sin død, idet man finder at for
henværende apotheker paa Stenkjær Jonas Angell Nan
nestad fungerer som bestyrer i denne tid, og efter Vogel
sangs død ansættes i 1862 ingeniør Bertram Stab el 1,
som blev i stillingen til 1878. Da reiser Vogelsangs datter,
som var gift med en kjøbmand Johan Berg i Trondhjem,
seiv opover og driver værket sammen med en værksmester. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
