Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - VI. 1803—1818. Fra den danske konges til den norske stats eiendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
72 THV. LINDEMAN
hendes mand i 1880 gik konkurs, fulgte imidlertid ogsaa Aasnæs
værk med i faldet. Status viste 10 november 1880 for glasvær
kets vedkommende aktiva for 108,000 kr, men forskjellige forsøk
paa underhaanden at faa værket solgt førte ikke til noget resul
tat, og da endelig værket i 1883 maatte gaa til offentlig auktion,
opnaaddes bare et bud paa 14,000 kr for hele eiendommen.
Dermed var glasværkets saga tilende.
Hvad værkets produktion angaar, saa var denne vistnok i de
første aar baade vinduesglas (tafelglas) og bouteiller, hvorfor
der ved anlægget forskreves utlærte fagfolk fra Sverige. Da imid-
Fig. 10. Aasnes gaard med glasværket
lertid i de senere foreliggende opgaver vinduesglas aldrig fore
kommer, tør man vel derav slutte at denne produktion snart blev
opgit. Det blev flaskefabrikationen som blev den vigtigste be
drift, og der fremstilledes baade simplere og lysere flasker, apo
thekerglas, husholdningsglas etc, hvortil saa fra 1840 kom en me
get betydelig fremstilling av «glaskavl». Dette er større eller
mindre tykvæggede bule glaskuler som benyttes som flottører for
fiskegarn. Hullet som fremkommer naar blæsepipen sprænges
av, lukkes ved en paasmeltet glasklump, som for dette værks ved
kommende ved et slags primitivt signet fik indstemplet værkets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
