Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - X. Andre glasværker efter aarhundredets midte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Nr. 8] NORSKE GLASVÆRKER
nyt optok driften med produktion av flasker. I 1874 optokes
desuten lampeglasfabrikationen. Ved denne tid blev værket over
tat av Christiania Glasmagasin, men i 1875 hjemsøktes det av
en større ildebrand som atter for en tid avbrøt driften. Det hadde
i 1875 en arbeidsstok paa 121 mand. Elter gjenopbygningen
omlas driften, idet flaskefabrikationen definitivt stanset, og iste
det optokes produktion av alle slags bruksglas og husholdnings
artikler. Særlig blev alt som hørte til belysningsbranchen en spe
cialitet for værket, et forhold som det har utviklet end ytterligere
i den senere tid, idet det nu i tilknytning til glashytterne ogsaa
driver en meget betydelig metalvarefabrik, hvor alle slags metal
dele som hører til den moderne lampefabrikation og tilgrænsende
omraader, kan fremstilles.
Hafslunds glasværk. I begyndelsen av sekstiaarene blev ogsaa
Hafslunds glasværk oprettet paa Hafslunds gods’s eien
dom ved Glommen straks nedenfor Sarpsfossen [37 1] [35 h].
Det blev anlagt av konsul Hans F ay e i den hensigt at utnytte
den store mængde vedavfald som man fik fra de store sagbruk
paa Hafslundsiden, og som var blit til en ren kalamitet [43]. Der
blev importeret tyske glasblæsere, og produktionen var væsentlig
vinduesglas. Nogen særlig lønsom forretning synes værket dog
ikke at ha været, og omkring 1870 blev driften foreløbig stoppet.
I 1871 blev det imidlertid leiet eller bortforpaktet til firmaet
Christiansen & Co. i Larvik, hvorefter driften blev om
lagt til flaskefabrikation. Bestyrer av værket var først ingeniør
Fenger-Krog og senere disponent Konig i Fredrikstad.
Der benyttedes da norske glasblæsere. Da imidlertid i de føl
gende aar tømmerskuren blev indskrænket betydelig, kunde vær
ket ikke længere faa det fornødne vedavfald og maatte endelig i
1876 stanse for godt.
Konsul Christiansen, som hadde hat befatning med cel
lulose, hadde tidligere raadet grosserer Jørgen Breder,
som da var bestyrer paa Hafslund, til at benytte vedavfaldet til
cellulose, og han saa deri og ikke i glasfabrikationen løsningen
paa sagfliskalamiteten. En cellulosefabrik blev da bygget paa
Hafslund i 1874, og dette var ogsaa sterkt medvirkende til glas
værkets nedlæggelse.
Omtales maa paa dette sted den fornøielige maate hvorpaa
flaskerne blev transporteret fra værket og ned til det et par kilo
meter længere nede ved Glommen liggende skibningssted Sanne
sund. Fra det ovenfor glasværket liggende sagbruk og ned til
Sannesund førte en trærende som kunde fyldes med vand fra
fossen, og i denne blev sagbrukets produkter, planker og bord,
fløhet ned til oplagstomterne ved Sannesund. Naar renden ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
