Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - X. Andre glasværker efter aarhundredets midte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
88 THV. LINDEMAN
bruktes til fløtningen, slap man de tomme flasker ned i vandet
i renden, og saa seilet de samme vei for dernede at bli tat op og
lagret. At denne transport ikke foregik uten adskillig brækage,
er selvsagt; men den var paa den anden side saa billig at den
allikevel var meget lønnende.
I 1865 og 1869 opgis antallet av arbeidere ved værket til 60
mand [44], [3sh,k].
Øhrs glasværk 1874. I begyndelsen av syttiaarene var der en
utstilling i Strømstad for maskiner og tilbehør, blandt andet til
utnyttelse av torv ved glasværker. Kaptein C. F. Graf f, som
hadde været tilstede der, fik kort efter sammen med brødrene
politimester Bing og grosserer Andreas Bing fra Fre
drikshald dannet et aktieselskap, og bygget paa gaarden 0h r i
Id præstegjæld et glasværk ved hvilket det var hensigten at ut
nytte de vidtstrakte torvmyrer dernede [4s]. Disse myrer, som
er ca 2000 maal, var beregnet til at kunne taale en avvirkning
paa 10—12,000 m 3 pr aar i 100 aar.
1 1874 [37 m] kom værket igang. Dets glasovne fyrtes med
generatorgas av torv, og det synes som om man idetmindste i de
senere aar henyttet en saakaldt Wanneovn, ikke digelovn. Fra
først av var det meningen at anvende den sand som fandtes ved
Øhrsjøen til flasker, men bedriften omlas snart til vinduesglas
fahrikation. Sanden til dette fik man som ballast med skibe fra
Belglen, og glasblæserne kom nok ogsaa derfrå.
Efter nogen aars forløp opstod forskjellige vanskeligheter som
bevirket at man atter skiftet produktion og tok fat paa flaskerne
igjen. Dette fortsatte til i begyndelsen av ottiaarene, da værket
en kortere tid maatte stanse.
Det var vistnok ved denne leilighet at salg fandt sted og der
kom nye eiere. Samtidig blev ogsaa navnet forandret til Ha 1-
de n s glasværk, og det fik ny disponent og arbeidere fra
Sverige.
Efter nogen aars forløp kjøptes værket av Christian
Anker paa Fredrikshald, som saavidt vites i 1894 stansede
bedriften efter en konflikt med blæserne som en vakker dag ind
fandt sig paa hans kontor og forlangte høiere løn. Da deres løn
ninger allerede forut laa over hvad der betaltes ved de svenske
glasværker og ordning ikke kunde opnaas, ga han telefonisk
ordre til øieblikkelig at stanse værket.
Den første disponent var en svensk ingeniør ved navn Go c k
eller Koc k, senere kom en ved navn Kje 11 é n og derefter
en Åkerb 1 o m, alle svenske. I Ankers tid lededes vær
ket av en norsk underofficer ved ingeniørvaabenet ved navn
Brandt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
