Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - X. Andre glasværker efter aarhundredets midte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[1927
90 THV. LINDEMAN
lere for arbeiderne, især naar man tar hensyn til den skjøre sub
stans som den bestaar av.
Ved alle nu bestaaende glashytter anvendes der forlængst kun
glasovne med moderne generatorovne. Ved digelovnene som an
vendes paa Hadeland og Høvik er fyringsmetoden den saakaldte
rekuperative, hvor flammen altid slaar i samme retning. Ved de
store Wanneovne som anvendes saavel ved vinduesglas- som ved
flaskefabrikationen nu, benyttes regenerativfyring med varme
kamre og vekslende flammeretning. Ved alle moderne ovnssy
stemer kræver disse indretninger stor plads, og store dele av
ovnene ligger nu gjemt under fabrikens gulv. Disse ovne, særlig
Wanneovnene, koster da ogsaa ganske anderledes betydelige ka
pitaler at bygge end de gamle vedovne, men saa er til gjengjæld
driften meget mere intens end den var dengang.
Talle glasværk 1874. Lidt østenfor Tønsberg stikker halvøen
Vallø ut i Oslofjorden. Der hadde man i 1739 anlagt det be
kjendte ’Saltværk, men lier var i 1860 al saltproduktion ophørt.
Værket eiedes dengang av herrerne Blnmer og Tschudi
j r., men da Blu m e r i det nævnte aar forlot landet, overtok
Tschudi Vallø alene [46]. I 1868 overdrog han eiendommen
til sin søn Anton Tschudi, og denne solgte igjen i 1874
en større tomt dernede til Ernest Frøl i c h. Her blev i
sidstnævnte aar Vallø glas v æ r k anlagt av et norsk in
teressentskap i hvis direktion blandt andre sat apotheker Di t
ten og generalmajor Wergeland [47]. Værket skulde frem
stille øl- og vinflasker og skal ha hat en produktionsevne som
er opgit til 6000 flasker pr dag [37 n]. Arbeiderantallet var
120 mand, væsentlig svenske samt nogen ved Høvik utdannede
blæsere.
Fabrikkomplekset bestod av en kontorbygning, et ovnshus,
lager, torvhus, smie og et hus hvor man lavet de ildfaste sten,
alle opført av træ. Ovnen var rund, ca 2 m i diameter, og fyrtes
med stenkul og torv. Den sidste blev hentet fra Osmundrødmy
ren i Slagen, mens sanden (morænesand) blev tat fra den 1 km
borte liggende Torgersø.
Man la under driften særlig vægt paa at levere et førsteklasses
arbeide, og den svenske mester vraket med stor strænghet alle
flasker med blærer. Alle blæsere hadde akkordarbeide og blev
purret ut naar glasmassen var færdigsmeltet, seiv om det var
midt paa natten. Den producerte vare var enten brune alrain
delige ølflasker eller de saakaldte «eksportflasker», som kunde
være baade grønne og brune. Blæsingen foregik med alminde
iige piper og med former som kunde lukkes med foten. Fabri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
