Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Glasværkerne som fri industri - X. Andre glasværker efter aarhundredets midte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 81 NORSKE GLASVÆRKER 91
Ken hadde rigtignok anskaffet en liten blæsemaskine for apo
thekerglas, men denne blev angivelig bare benyttet til utstillings
formaal. Det har kun lykkes at finde en eneste opgave over
driftens størrelse. Den angir aarsproduktionen i 1875 til «6000
flasker» [46]. Var denne opgave korrekt, hvad den øiensynlig ikke
er (skal vel være dagsproduktion), vilde værket fra første stund
ha været dødsdømt. At værket tvertom paa den tid maa ha hat en
viss fremgang, tyder en opgave paa, hvorefter værkets drift i
1876 «kulminerte» [47]. Efter den tid gik det tilbake, idet drifts
overskuddet efter sigende blev «opspist» av eierne. Medvirkende
var nok ogsaa den stærke konkurrance fra Høvik og Larviks
glasværker. Efter 3 å 4 aars drift besluttedes derfor værket
nedlagt omkring 1877.
Oeijersfos glasrærk 1896. Kort indenfor grænsen i Vårmland
ligger E d a glasbruk. Gjennem mange aar hadde dette hat
en livlig forbindelse med Norge. Det eksporterte en større del
av sin produktion hit og hentet idetmindste i én periode sin
«kisel» fra gaarden Framhus i Vinger [37 e]. Saa kom mellem
rikslovens ophør i 1897 og la store hindringer i veien for ekspor
ten til Norge. Værket hadde da valget mellem at ophøre med
forsendelserne, særlig av de billigere varer, og at opføre en filial
indenfor Norges grænser. Det sidste alternativ blev valgt, og ved
Magnor station paa Kongsvingerbanen blev i 1896 G e i j ersfos
glasværk anlagt [4B]. (Mellemriksloven var opsagt allerede
i 1895 til ophør fra 13 juli 1897). Til dette øiemed dannedes
et aktieselskap med 200,000 kroners aktiekapital, som helt eiedes
av Eda glasbruk. Samtidig utvidet dette selskap sin egen kapi
tal med et tilsvarende beløp, og en større del av den nye kapital
blev tegnet av norske kjøbmænd i glasbranchen, deriblandt fir
maet Andreas Moe i Trondhjem.
Værket kom i drift i mal 1897 med en glasovn for 8 digler. I
sliperiet var der 20 arbeidsbænke, og værket beskjæftiget ialt 120
mand. Som direktør fungerte den hele tid Ragnvald I.
Falck og som bruksforvalter ved Geijerfos V ik t o r Strøm
b er g. Produktionen, som væsentlig bestod av smaaglas, blev
hovedsakelig solgt i Norge.
Det viste sig imidlertid med tiden at driften ikke var synder
lig lønsom, og i 1909 besluttede man helt at indstille den. Lage
ret av færdiglavede varer og det hele inventarium overtokes av
Christiania Glasmagasin.
Værdien av værkets produktion gjennem de 12 aar som det
arbeidet er opgit som følger: 1897: kr 69,437.30 1898: kr
108,996.12 1899: kr 153,454.55 1900: kr 102,291.51
1901: kr 169,459.18 1902: kr 161,147.06 1903: kr 145,649.55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
