Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holde rektoren: vi skulde være skikkelige i den umulige
mands timer, i alle timer, saa kunde jo ingen klage paa
daarlig skoletugt.
Men vi var gutter; vi syntes, at den første pligt, vi
havde, var at hevne os paa ham, som havde sendt klagen;
— og han fik en skrækkelig tid.
Vi smurte store klaser af tygget blødt gummi paa
lærstolen, hvor han skulde sidde, og naar han saa vilde
hen og pryle en eller anden, fulgte stolen med; vi heldte
blæk ned igjennem sprækkene i katederet, hvor han
havde gjemt sin skat, en pragtfuld udgave af
Oehlenschlå-gers tragedier; vi slukked lysene om eftermiddagen, krøp
under bordene, og naar han saa famled sig frem til sin
plads, blev han knebet med ildtænger af sine usynlige
plageaander.
Men en beslutning fatted vi, som var god.
Det var snakket i en avis om, at en blind mand
umulig kunde være lærer; gutterne vilde jo drive det
skrække-ligste fusk i hans timer.
Nu var sandheden den, at netop i rektorens timer blev
det fusket mindst; vi havde en følelse af, at det var
lumpent. Og da vi saa havde læst dette her i avisen, blev det
sluttet et ubrødeligt forbund mellem gutterne i rektorens
klasser: det skulde aldrig fuskes hos ham; gjorde nogen
det, skulde han regnes som en «paria», udstødes af
«sam-fundet» — vi havde baade samfund og avis — og være
hjemfalden til forskjellige andre straffe.
Alle disse gutter er nu mænd, — mange kanske selv
lærere.
Naar vi nu tænker tilbage paa skoletiden, maa vi vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
