Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lysets Reflektion og Brydning. Øiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Lysets Reflektion og Brydning. Øiet
eller Vandet bliver stærkt opvarmet og som Følge deraf ogsaa
de nærmeste Luftlag, som derved bliver sortyndede og stigertil-
veirs,-at saadanne Luftspeilinger opstaar. Der vil jo nemlig da
let danne sig afvexlende tætte og mindre tætte Luftlag, som alt-
saa let maa kunne give Anledning til Total-Reflektioner. Ligger
der saaledes over den stærkt ophedede Jord et af dennes Varme
sortyndet Luftlag, saa kan det hænde, at Straalerne, f. Ex. fra
et høierestaaende af et tættere Luftlag omgivet Træ, bliver totalt
reflekteret, og befinder man sig nu i den reflekterede Straales
Udfaldsretning, saa vil man faa se et omvendt Billede af Træet
Paa samme Maade kan en Sky reflekteres saa, at det ser ud,
som om den laa nede paa Jorden, og den kan da faa en skuf-
fende Lighed med en Vandflade.
ten da den fortyndede Luft stiger tilveirs, saa indsees det,
at der i Atmosfæren ogsaa høiere tilveirs kan findes afvexlende
tættere og tyndere Lag og i alle mulige indbyrdes Stillinger.
Herved vil det da kunne ske, at der sees Billeder,«snart opret- »
staaende, snart paa Hovedet aijenstande, der ligger endog langt
under Horizo—nten. Det er paa denne Maade, at de skuffende
Oasebilleder i de af Solens Straaler glødende Sandørkener, det
fra Jtaliens Kyster bekjendte Fata-Morgana og alle de andre
ofte høist fantastiske, ofte aldeles naturtro Luftspeilinger opstaar.
J Fig. 63 er leveret en Tegning af en Luftspeiling tilsøs; man
ser her det omvendte Billede af Dampskibet og et Dobbeltbillede
af et større i den yderste Horizont seilende Skib høit oppei
Skyerne.
Øiet er et Lindseapparat Det bestaar af en hvid, ugjen-
nemsigtig Kugleskal, den saakaldte Senehinde (Fig. 64), som
fortil gaar over i Hornhind en h, der er gjennemsigtig. Et
Stykke bagenfor denne sidder Lindsen 1, der saaledes deler Øiet
i et Forkammer f; og et Bagkammer b, som begge to er fyldte
med en gjennemsigtig Vædske. Foran Lindsen ligger den farvede
Regnbuehinde eller Jris, i hvis Midte findes en Aabning,
. Pupillen, som kan trækkes sammen og
udvides, hvorved Øiet efter Behag kan lade
flere eller færre Straaler udenfra trænge
ind. J Bagkammeret dækkes Senehinden
først af den paa sin indvendige Side sort-
farvede Aarehinde, og indenfor denne
igjen ligger som —et Dække Nethinden
n, der er en Udbredelse af de fra Hjernen
gjennem Aabningen o kommende Synsnerver.
Fig. 64· Øiet Naar Straalerne fra en Gjenstand
trænger ind til Lindsen, brydes de her og
danner et omvendt Billede inde i Øiet.· Forat man tydelig skal
kunne se dette, er det nødvendigt, at Billedet falder nøiagtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
