Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lysets Reflektion og Brydning. Øiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lysets Reflektion og Brydning. Øiet 95
paa Nethinden Men dette vilde ikke være muligt, hvis Lind-
sens Krumning bestandig var den samme, idet nemlig da blot
Gjenstande ien vis, bestemt Afstand fra Øiet vilde give et
Billede paa denne. Derfor er ved egne Muskler Øiet sat istand
til at forandre Lindsens Krumning, idet den-kan sammentrækkes
eller udvides., Hvis man saaledes fæster Blikket paa en Gjen-
stand, hvis Billede altsaa falder paa Nethinden, saa vilde Billedet
af en fjernere Gjenstand falde foran og af en nærmere bag
denne Hinde og altsaa ikke tydelig sees-, men i det samme
Blikket rettes mod denfjernere Ting, vil ogsaa Lindsens Krum-
ning blive mindre stærk, og derved Straalernes Krydsnings-
kpunkt rykkes længere tilbage, saaat Billedet falder paa Net-
inden. —
Der er imidlertid en Grænse for denne saakaldte Akkomoda-
tionsevne, og heller ikke besidder de forskjellige Øine den i lige
Grad. Nogle Øine er ikke istand til for nærmere Afstand at
trykke Lindsen nok sammen, Billedet vil falde bagenfor Nethinden,
Øinene er, som man siger, langsynte. Andre lider af den
modsatte Mangel, de kan ikke udvide Lindsen nok, til at fjernere
Gjenstandes Billede falder paa Nethinden, det vil falde foran
denne, Øinene er nærsynte. Forat afhjælpe dette benyttes
Briller. Disse bestaar for langsynte Øine i konvexe Glas-
lindser, der efter det foregaaende vil samle Straalerne, saaat
altsaa Billedet falder nærmere end uden Hjælp af dem. For
nærsynte anvendes Glas, der er hulslebne,’ konkave, altsaa med
Gjennemsnit som Fig. 65. Et saadant Glas spreder Straalerne,
inden de træffer Øielindsen, og rykker altsaa
Billedet længer tilbage.
For ethvert Øie er der en vis Afstand, hvori
det bedst opfatter Billeder, denne kaldes den tyde-
lige Synskreds og er den, hvori man under Læs-
ningen uvilkaarlig holder en Bog.
Den Vinket, hvorunder en Gjenstand sees, » 65
det vil sige den Vinkel, som Straalerne fra Gjen- K th L. ’d
standens Omkreds til Øiet danner med hinanden, on a m sp
kaldes Synsvinklen. Denne maa have en vis, om end
meget liden Størrelse; bliver den for liden, sees Tingen ikke.
Dette kan komme enten af, at Gjenstanden i og for sig er saa
uendelig liden, at, hvor nær den end bringes, Synsvinklen
bliver for liden, eller deraf, at Gjenstanden er saa fjern, at
Binklen af denne Grund bliver for liden. Forat afhjælpe
disse Mangler har man opfundet de i. næste Afsnit omhandlede
Justrumenter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
