Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Spektrofkopet og Spektralanalyfen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spektroskopet og Spektralanalyfen. 121
det er nødvendigt for en skarp Jagttagelsez i Stedet herfor be-
tragter man derfor de til et Spektrum opløfte Straaler umid-
delbart gjennem en Kikkert.
Et Spektroskop bestaar af 3 Hoveddele, et Indfaldsrør for
Straalerne, et eller flere Prismer og en Kikkert. Det første er
indvendig sværtet og i den ene, yderste Ende forsynet med et
Laag, der bestaar af 2 mod hinanden forskyvelige Metalplader,·
hvorved man sættes istand til at skaffe sig en smalere eller bre-
dere Rids, hvorigjennem Lyset falder ind i Røret. Længer inde
i dette er anbragt en konvex Lindse, som stilles saa, at Aabnin-
gen i Laaget netop befinder sig i dens Brændpunkt, hvorved man
opnaar, at Straalerne efter Gjennemgangen gjennem denne gaar
parallelt videre. Efterat have passeret gjennem Røret kommer Lys-
straalerne ind paa Prismet eller Prismerne og er efter Gjennem-
gangen gjennem dem fpredte til et farvet Spektrum. J den Ret-
ning, hvori de kommer ud af Prismeapparatet er en almindelig
- astronomisk Lindsekikkert opstillet; den befæstessaaledes, atden kan
dreies, og har i sin Axe vertikalt befæstet en fin Traad. Man
sættes ved denne Anordning istand til med største Nøiagtighed at
maale de Vinkler, hvorom man maa dreie Kikkerten for at faa de
forskjellige Dele af Spektret til at falde sammen med Traaden.
Vil man imidlertid betragte en Lyskilde, der hurtig foran-
drer Sted, som f. Ex. et Stjerneskud, saa lader det sig ikke
gjøre at have Apparatet indrettet, som her beskrevet, ligesom
Indstillingen af et saadant Spektroskop paa Grund af de for-
skjellige Retninger, hvori Lysstraalen kommer ind og efter Bryd-
ningen gaar ud, altid bliver noget langsom. Man har derfor
senere konstrueret andre Spektroskoper,·hvorved man kan betragte
Spektret omtrent i al Fald i den samme Retning, hvori Straa-
lerne træder ind gjennem Røret. J Fig. 91 er vist Indretnin-
gen af et saadant Spektroskop ei vjsjon djreote, som
«de kaldes. Her er A Jndfaldsrøret, P er Laagaabningen, der
kan reguleres ved Skruen E, Gk er den saakaldte Kollimatorlindse.
J deti A forskyvelige Rør B befinder sig Prismeapparatet,
der her beftaar af 5 Prismer med den brydende Kant vendt i
modsatte Retninger. Af disse er de 3 med 1 betegnede af Kron-
glas, de to af Flintglas. Denne Sammenstillingberor paa den
samme Eiendommelighed som Judretningen af de akromatiske
Lindser, hvorom før er talt, nemlig at, skjønt Brydningen er
omtrent den samme, saa er Farvespredningen forskjellig hos de
to Sorter Glas. Her har man imidlertid det modsatte Øiemed,
af hvad der ved Anvendelsen af akromatiske Lindser tilsigtes,«
man· vil nemlig saa meget som mulig hindre Straalernes Af-
bøming, men ikke deres Spredning Da nu Flintglasset giver
næsten dobbelt saa stor Spredning som Kronglas, indsees det,
at man ved Kombination af saadanne Prismer med Vinkler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
