Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Spektrofkopet og Spektralanalyfen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Spektroskopet· og Spektralanalhsen.
der nøiagtig afpasses efter Brydningen, kan opnaa, at Lyset
træder ud i omtrent samme Retning, men opløst i sine farvede
Bestanddele. Spektret betragtes gjennem Kikkerten GD med
Objektivet H og Okularet 1.
Fig. 91· Spektroskop ei vision djrecte.
Spektralanalysen. Betragter man altsaa i Kikkerten Bil-
ledet af Spalten i Rørets Aabning, saa vil man faa se dette
som et mangefarvet Baand, hvis Bredde er lig Ridsens Høide,
og hvis Længde afhænger af Farvespredningens Grad; man ser
et Spektrum af de før nævnte syv Hovedfarver, men gaaende
umærkeligt over i hinanden, saafremt det er almindeligt Dagslys
eller Sollys, man anvender. Det samme vil ogsaa være Tilfældet,
om man bruger andre Lyskilder; man kan saaledes anvende elek-
trisk Lys, hvor en sammenhængende elektrisk Funke slaar over
mellem 2 Kulspidser, eller et drummonsk Kalklys, hvor man bringer
Kalkstykker til Hvidglødhede ved at indbringe dem i en Knald-
gasflamme (brændende Blanding saf Surstof og Vandstof), eller
overhovedet faste Legemer ophedede til stærk Hvidglødhede
Der er dog en Forskjel mellem Spektret i disse Tilfælde,
og naar Sollys bruges. Allerede Wollaston bemærkedei
1802, at Solspektret ikke var ganske sammenhængende eller kon-
tinuerligt, men at det var gjennemsat af parallele mørke Stre-
ger. Fraunhofer i Munchen undersøgte i 1814 dette For-
hold nøiere; han fandt,· at disse mørke Striber, der efter ham
har faaet Navn af fraunhoferske Linier, altid befandt sig
paa den samme Plads i Spektret og i samme Antal. Han-
fandt over 600 Linier, bestemte deres Beliggenhed og beteg-
nede enkelte af dem med Bogstaver, de skarpeste med store
Bogstaver fra A til H, de mindre med smaa Bogstaver.
Senere har man ved de forbedrede Spektroskoper paavist
over 5000 Linier. Solspektret mangler altsaa en Del Far-
venuancer, og i disses Sted optræder en mørk Linie, Spektret
har her intet Lys. Derimod vil Lyset fra et hvidglødende fast
Legeme-vise aldeles kontinuerlige Spektrer.
Fraunhofers Iagttagelse vakte en uhyre Opsigt, og man
begyndte ivrig at undersøge Lyset fra alskens glødende Stoffe.
’ Det viste sig nu snart, at Stoffe, der kunde bringes i Damp-
form og idenne Tilstand bragtes til Glødning, forholdt sig
ganske anderledes end glødende faste Legemer eller Sollyset.
Hvis man saaledes foran Spektroskopets Aabning stiller en saa;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
