Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Galvanisme og Galvanoplastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Galvanisme og Galvanoplastik.
og i hver af disse kommer der blot en Kobber- og en Zinkplade.
Man bliver derved sat istand til at indrette Søilen efter det
Behov, man netop har, idet man kan føie sammen saa mange
eller faa as disse saakaldte Elementer, som man vil; en For-
bindelse af flere Elementer kaldes et Batteri. Bruges blot
et Element, forbinder man naturligvis de to Plader ved en Me-
taltraad, og de danner saaledes et Pladepar; bruges der-imod
flere Elementer, saa forbindes Kobberpladen i det første med
Zinkpladen i det næste, dettes Kobberplade igjen med Zinkpladen
i det tredie o. s. v.; sluttelig forenes det sidste Elements Kob-
berplade ved Ledningstraaden med det førstes Zinkplade. Ogsaa
her gaar Strømmen fra Zinkpladen gjennem Væsken til Kobberet
Volta mente, at der kun udvikledes Elektricitet paa Berø-
ringsfladerne mellem de to Metaller, ikke paa disses Berøring med
3æsker. Dette sidste har dog vist sig at være Tilfælde, saaledes
vil Vand i Berøring med Metallerne blive positiv, disse negativ
elektriske Undertiden kan en saadan Strøm endog i Styrke over-
gaa de, som Volta havde fundet-opstod ved Metallers Berøring
Man er derfor kommen til den Anskuelse, at den elektromotoriske
Kraft alene er virksom paa Berøringsfladerne mellem Metailer og
enten Væfker eller Gasarter. Hvis Væskerne, som Volta mente, blot
skulde være Ledere, saa maatte det være ligegyldigt, hvadslags
Væske man anvendte, eller i al Fald maatte de ligeoverfor Vol-
tas Spændingsrække forholde sig ligedan. Men dette er saa
langt fra Tilfældet, at ved Anvendelsen af Væsker af forskjelligt
Slags (Shrer og Saltopløsninger) Spændingsrækkens Led for-
andrer Plads, at altsaa Metaller, som ved Brugen af Væske af
en Sort bliver positiv elektrisk ligeoverfor det andet Metal, ved
en and en Væske kan blive negativ elektrisk, eller følgelig Strøm-
men kan komme til at gaa i modsat Retning, naar Væfken for-
andres. Volta gjorde vistnok Forsøg hvori tilsyneladende blot
Metaller kom i Berøring men da disse altid tiltrækker lidt
Fugtighed og fortætter Gasarter paa sin Overflade, uden at det
er muligt paa mekanisk Vei at skaffe dem bort, saa kan man
altsaa paastaa, at der ogsaa i disse Tilfælde har været Berø-
ringer mellem Væsker og Metaller tilstede.
Er dette saa, bliver den elektriske Differents mellem Metal-
lerne, som Volta sagde, iBirkeligheden Resultatet af de to
elektriske Disferentser, som fremkommer paa Berøringsfladen
mellem Væsken og de to Metaller Forøvrigt bliver Forholdet,
som før udviklet, idet der blot, efter hans Betragtningsmaade,
sloges to Elektricitetskilder sammen til en, der er Samvirkningen
af de to. Vi skal snart se, at den elektriske Strøm fremkalder
kemiske Forandringer hos den Væske, hvorigjennem den gaar, og
da nu Væskens Natur spiller en saa særdeles vigtig Rolle, saa
indser man, hvordan en Strøms Styrke lidt efter lidt kan af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
