Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Galvanisme og Galvanoplastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Galvanisme og Galvanoplastik. 245
tage, ja, at der endog vil kunne opstaa Modftrømninger,· der til-
slut kan blive de fremherskende og derved altsaa vende Strømmen
om. Forat undgaa disse skadelige Virkninger har man konstrue-
ret de saakaldte konstante Elementer.
Den elektriske Strøms kemiske Virkninger. Førend
vi beskriver konstante Elementer, maa vi kortelig omtale den elek-
triske Strøms kemiske Virkninger. Medens det ved Elektricermaski-
nen tager lang Tid, inden man efter en Udladning atter har frem-
skaffet en større Elektricitetsmcengde, saa frembringes ved galva-
nisk Elektricitet øieblikkelig det saaledes tabte, og derved bliver
den i en vis Tid frembragte Mængde heraf betydelig større end
ved Elektricermafkinen, skjønt Spændingen i sidste Tilfælde i Re-··
gelen vil kunne faaes større J flere Henseender, men navnlig
i kemisk, virker derfor en galvanisk Strøm langt kraftigere end -
Rivningselektricitet. . ·
Allerede i 1800 gjorde Englcenderne Nicholson og Car-
lisle den betydningsfulde Opdagelse, at man ved Strømmen
fra en Voltasøile kunde adskille Vandet i- dets to Bestanddele,
Surstofgas og Vandstofgas. De kom hertil ved at fylde et
Glasrør med Vand, lukke for Enderne med Korke, hvorigjennem
de stak Poltraaderne af Voltasøilen. Nu indretter man sig ved
dette Forsøg som i Fig. 165 vist. J et med Vand fyldt Glas,
i hvis Bund er indsmeltet to
Platinatraade f og f-, an-
bringes to Glasrør, der i
Forveien er fyldte med Vand,
med den aabne Ende over
hver sin Platinatraad. Sæt-
tes nu den ene af disse Traade,
her ved f, iForbindelse med den
positive Poltraad fra et gal-
vanisk Batteri, den anden i-
med den negative, saa vil
man strax se, at der ved
hver Traad begynder at stige - »
Gasblaerer tilveirs i Rørene — « «—
A og B og sanke sig ved
disses øvre, lukkede Ende,
hvor de vil presse Vandet
ned. J B vil der danne fig .
dobbelt saa megen Gas som «J’" - ·-
j A· Ved at undersøge disse Uig. 165. Vandets Dekomposition ved
— Gasarter vil man finde, at elekmfl Strøm-
B indeholder Vandstofgas, A Surftofgas og det netop i de
Rumforholde, hvori de findes i Vand, nemlig dobbelt saa meget
af den første som af den sidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
