Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
DAMPJÆRNBANER
mange mindre Baner byggede med smallere Spor — helt ned til 0,6 M.
eller endog mindre. I Norge er flere vigtige Baner oprindelig anlagt
smalsporede, hvad der har voldt store Ulemper og i flere Tilfælde
nød-vendiggjort kostbare Ombygninger til Bredspor.
I Kurverne gøres Sporvidden en Smule større end paa de lige
Strækninger; derved raades noget Bod paa den Ulempe, at en Vogn
med stift forbundne Hjulaksler ikke passer ind paa et krumt Spor. Her
opstaar ogsaa andre Vanskeligheder hidrørende fra, at Toget skal
tvinges til at forandre sin Bevægelsesretning. Dets Modstand herimod
bevirker, at den ydre Skinne baade faar et stærkere Tryk nedad og
udsættes for et stærkt udadgaaende Tryk, samtidig med at Toget faar
Tilbøjelighed til at vælte udad. Man modvirker disse Ulemper ved at
lægge den ydre Skinne noget højere end den indre, saa at Toget hælder
indad. Til en bestemt Hastighed og en bestemt Krumning vilde der
svare en bestemt Side hældning, ved hvilken der hverken blev
Vælt-ningstilbøjelighed eller udadgaaende Tryk paa Yderskinnen. Men under
Overgangen fra lige Strækning til Kurven, kan disse Ting ikke undgaas;
og da et Tog ikke blot skal kunne køre med fuld Fart, men ogsaa gærne
skulde kunne køre langsomt eller holde stille i Kurven, bliver der en
Grænse for den tilladelige Sidehældning; bl. a. af denne Grund kan
skarpe Kurver ikke forliges med hurtig Kørsel. — Endnu skal det
nævnes, at idet det Hjul, der løber paa den ydre Skinne faar en lidt
længere Vej at tilbagelægge end det andet, synes det nødvendigt, at et af
Hjulene kommer til at glide paa Skinnen. Denne Glidning undgaas
eller indskrænkes dog ved, at det ydre Hjul løber tættere ind paa sin
Skinne end det indre; da Hjuldiameteren er lidt større inde ved den
fremspringende Hjulkant end yderst ude, bliver Forholdet, som om
det ydre Hjul var lidt større end det indre.
Mange har set og alle følt, at Skinnerne paa en Jærnbane ikke
slutter helt til hinanden. Man lader der altid være et lille Mellemrum
mellem dem, for at de kan faa Plads til at udvide sig ved Varmen; 15
Meter lange Skinner vil ved Opvarmning fra 4- 15° C. til -f- 15° C. udvide
sig ca. % Centimeter. Paa Sammenstødningsstederne, »S k i n n e s t
ø-d e n e«, forbindes Skinnerne med »Lasker«, der klemmes sammen om
dem ved Skruebolte; Boltene gaar gennem langstrakte Huller i
Skinnerne, saa at de ikke hindrer Skinnernes Glidning under Udvidelsen.
Skinnestødene er imidlertid Sporets svage Punkter. Skinnerne slides
mest, Sporet trykkes lettest ned paa dette Sted, og der kiæves idelig
Udbedringer. Togene faar en ujævn hamrende Bevægelse over Skinnerne,
og for de Rejsende er denne Hamren og den dermed følgende Støj ret
ubehagelig. Man har paa mange Maader søgt at forbedre
Skinnestø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
