Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - J. P. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
rolig Krog, hvor hun kunde lægge sit trætte Hoved til Hvile,
for aldrig at løfte det mere, det var alle hendes Ønskers Maal.»
Man sér, hvorledes Jakobsen betragter hende. Og al denne
Smerte er det, den gyldne Remigius skal lindre; men Ulykken
er, at man ikke ret tror paa Smerten en Reaktion, en slap
pende Krise, en sjælelig Udmattelse maaske alt i alt dog kun
en Overgang; og den unge Bayrer var vel ogsaa mer end en
hengiven Beundrer for den Marie, der blev sin Svogers Elsker
inde, da han i den mørke Krostue havde pryglet de nordtyske
Adelsmænd: de trediveaarige Kvinder elsker saadanne Ynglinge.
Men den gyldne Remigius dør, og Marie bliver Palle Dyres
Hustru, «en førladen, korthalset lille Mand med ret livlige Be
vægelser og et determineret Ansigt, der imidlertid vansiredes
noget af et Lungeslag, som bredte sig over den hele, højre
Kind». Et tungt Liv, trangt, mørkt og smaaligt. En graanende
Existens gjennem sexten lange Aar.
<Som en skjøn og ædel Bygning i Barbarers Hænder for
sommes og fordærves, idet de dristige Spir trykkes ned til plumpe
Kuppelhatte, de kniplingsfine Ornamenter brydes Led for Led,
og den rige Billedpragt dækkes Lag paa Lag med dødende Kalk,
saaledes forsømtes og fordærvedes Marie Grubbe i disse sexten
Aar.»
Saaledes tegner han hende i disse sexten Aar: et ædelt
Kunstværk. der gaar til Grunde i Barbarers Hænder. Nuvel,
Marie var og blev en dygtig Natur, stærk og dygtig, thi kun
de stærke soger saaledes som hun. Men den Kvinde, der hin
Brudenat lod sig beruse af Ulrik Frederiks Favntag, skjønt hun
aldrig havde elsket ham, og som siden sogte «Manden» hos Sti
Høg og den gyldne Remigius, har mistet meget af sin Sjæls
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
