Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - J. P. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Skjønhed, og hvad hun har mister, kan hun ikke erhverve til
bage, fordi hun tilsidst elsker og elskes af denne Søren, der
under Tjeles Brand redder de rasende Heste, medens Marie be
undrer hans skjønne, kæmpemæssige Skikkelse, «alt som den i
vexlende Stillinger brødes med de vælige Dyr, nu næsten hæn
gende i oprakt Arm, løftet i Vejret af en stejlende Hingst, nu
kastende sig voldsomt tilbage paa jordstemte Fødder, nu atter
hidsende dem frem i Spring og Sæt, og alt med disse bløde,
sejge, fjedrende Bevægelser, som er ejendommelige for alle over
haands stærke Folk». Thi uagtet Jakobsen vil, vi skal tro, det
er Sjælens troskyldige Kraft, der binder Marie til Søren, saa kan
vi dog ikke forjage den Tanke, at det er hans svulmende Arme
og kraftige Lænder, som mer end noget andet ægger hendes
slumrende Attråa til et sidste fortærende Begjær. Eller er det
maaske en aandelig Overlegenhed hos Søren, der lader Konge -
sønnens Hustru bøje sig ydmygt under Staldkarlens tugtende
Strikke? Nej, det er for den legemlige Kraft, denne Marie bøjer
sig, og denne Tugtelse er hendes Livs Nemesis.
Og hvad er saa det inkonsekvente i denne psykologiske
Skildring? hvad er dens store Mangel, Forfatterens store Fejl?
Det kan siges med to Ord: Forfatteren har ikke været
skaanselsløs nok. I denne den mest objektive maaske afsamtlige
Bøger i vor nye Literatur har Forfatteren ~- forunderligt at sige
det! ikke været objektiv nok. Han har forelsket sig i sit
Billede og hans Kjærlighed har retucheret det. Zola vilde have
forstaaet at lade denne Kvinde, der begynder at søge en Mand,
langsomt men sikkert ende med at søge et Legeme; thi Zola
kjender ingen Skaansel. Jakobsen har villet give det samme;
atter og atter dukker det oprindelige frem, de tusinde Antyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
