Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Gustave Droz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Udtryk af Træthed, Ligegyldighed og Haabløshed, som man ser
hos dem, hvis Kald er brudt i Livet.» Her lever Barnet otte
Aar, otte Aar uden Kjærlighed, uden Noget at elske, uden Noget
at haabe. Hun mindes; det sørgelige Hjem i den Ulle By staar
nu for hende som et Eden, «men», siger Droz, «Erindringen er
bitter i Børns Hjerte; de er skabte for at haabe og ikke for at
mindes, og nåar Frygten for Dagen imorgen tvinger dem til at
vende Hovedet tilbage, saa er det med altfor fuldt Hjerte, de gjør
det.» Hvert halve Aar kommer Fru de Larive for at besøge sin
Datter. Og hver Gang hun kommer, er hendes første Ord:
«Hvor Du er udmajet, Hile Adéle! Hvor er Fru Rambour? Du
gode Gud, hvor det Barn er udmajet!» - - «Men, kjære Frue»,
svarer denne Dame, «jeg har havt den Ære at tilskrive Dem to
eller tre Gange for at sige Dem, at Adéle trængte til Klæder.»
«Ja, vent lidt, kjære Fru Rambour, De har Ret . . . men jeg
har aldeles glemt de Breve. Nu skal jeg ...» Og saa B—lo
Dage efter faar Adéle en Kjole, en nedringet Kjole, der er et
Par Tommer for kort.
Lad Adéle seiv fortælle om et andet Besøg af Fru de
Larive, som nu begynder at ældes. «Moder kom i Pen
sionen med en Hat, garneret med Rosenknopper, og Øjen
bryn, sorte som Ibentræ. Jeg havde aldrig set Moder have
saadanne Øjenbryn. - Og da hun skulde gaa, og jeg
vilde kysse hende, stødte hun mig blidt tilbage. «Nej, Du er
altfor varm, lille Adéle, Adieu!» Jeg tror, hun havde sminket
sine Kinder med noget Hvidt og Rødt, og nu var hun bange
for, mit Kys skulde ødelægge hendes Teint.» Fru Rambour er
ikke ukjærlig imod hende, men «nåar man staar alene, bliver
man bitter og ømfindtlig», og det synes Adéle, som om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
