- Project Runeberg -  Realisme og Realister : Portrætstudier og Aforismer /
166

(1879) [MARC] Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Gustave Droz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166
Bo.lig. Man følte, at Ingen havde forestaaet Indflytningen, og
at man kun nødig boede der. Synet af al denne Uorden havde
noget Sørgeligt og Ugjæstfrit ved sig. Paa Stolene svømmede
det med Hatte, Handsker og alle optænkelige Gjenstande. Gar
dinerne var altfor korte, og Fru de Larive, der fra Morgen
stunden gik omkring med Haaret opsat af en Frisør, slæbende
sine falmede, men fejende Skjorter, med hvilke hun hvert Øjeblik
hang fast ved Møblerne, efter sig, lignede mere en gnaven Bu
tiksjomfru, der render om i sin Butik, end en Frue, der gaar i
sin Dagligstue.»
Vore Værelser er Rammen om os seiv, og det Liv, Ægte
parret Cibot fører, svarer kun altfor godt til Rammen. Dette
glædeløse Liv, glædeløst, fordi det er tomt paa Kjærlighed, skal
Adéle nu dele med dem. Hun tåger Del i deres tomme Ad
spredelser, og hun lader sig føre rundt til alle de Fester, hvor
det er hendes Moders halve Liv at færdes. Thi Moderen er
endnu den fejende Dame. «Hvad der undrer mig», siger Adéle,
er, at hun udøver et Slags Trylleri over de ganske unge Menne
sker. Jeg tror ikke, det vilde være muligt at faa mere danset,
end hun dansede. Jeg saa hende give hvemsomhelst varme
Haandtryk, ledsaget af en larmende Latter, der irriterede mig.
Alligevel blev hun ved at være «Dame», men en Dame, der
behandlar Mændene som Kammerater. – ]eg afskyede alt dette
Væsen og gjorde lige det modsatte: jeg talte lidt og skjulte mig
i Krogene. Jeg følte, at de Kjoler, man gav mig paa, var valgte
for at fremhæve hendes, og hun kæmpede for at udslette Ind
trykket af mig. Hvad vilde jeg ikke have givet for at gjøre
hende Triumfen lettere ved at turde blive hjemme!» I en af
disse Kroge finder en venlig Sjæl Adéle, en af de Veninder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:55:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/realisme/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free