Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Frokost enten i Hendes kongelige Hsiheds
Vcerelser eller i den fcrlles Spisesal. Kron
prmsen selv vifte sig aldrig om Morgenen
blandt Selstabet, han blev for det meste i
sit Kabinet, det runde Vcerelse i det gamle
Klingenbergtaarn, hvorhen han da lod denne
eller hin Kavaller komme til sig, og naar
han steg ned i Haven, var det en stiltiende
Regel, at enhver undveg ham for ikke at
forstyrre ham i hans Betragtninger, naar
han var alene, eller i lians Underholdning,
naar han havde en Leosager med sig.
Fra det nye Taarn, som stod i For
bindelse med Krunprinsens, traadte Frsken
von Brauneck ud paa Valtonen og steg ad
den brede Trav ned til de brogede, duf
tende Blomsterbed. Det var umuligt at se
noget yndigere end denne unge Pige, som
frist og indtagende som Flora selv, traadte
ud blandt alle disse Blomster, som aabnede
sig for Morgensolen. Hendes Håar var
netop friseret og kun umcerkelig pudret, en
let Schaferhat as venetiansk Stråa med bred
Rand og smykket med kunstige Blomster og
brogede Baand, beskyttede Ansigtet mod de
umiddelbare Solstraaler. Hendes sarte,
fine Troek bar Udtryk as at vcere veder
kvcrget ved Ungdommens og Sundhedens
kraftige Ssvn, hendes glimrendc saa
henrykt ud over Sjsen og dens grsnne
Bredder, og hendes let aabnede Lceber syn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
