Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
tes tsrftige at indsuge den af tusen Vel
lugt opfyldte rene Morgenluft. Hun bar
en kort Kjole af fin hvid Kattun med Bu
ketter af Violer og Roser. Om sine smukke
Armer og stanke Hals, som var bare, hadde
hun let slynget et Sjal as fin, gjennemfigtig
GaZe. Saaledes gik hun frem og tilbage
mellem Blomsterne, idet hun snart bsjede
sig ned til en smukt sarvet Asters, snart
glcedede sig ved Dusten af en netop ud
sprungen Rose, men hun brak aldrig af
Blomsterne, som vakte hendes venligc Del
tagelse, og som hun heller vilde lade af
blomstre i frist Liv end lade visne ved sit
Bryst. Hendes hele Vaesen aandede ren,
barnlig Glcede over den vaagnende Natur,
og de msrke Skyer, som i Braunschweig
havde beskygget hendcs Pande, syntes nce
sten ganske at vcere forsvundet. Hun vendte
sig til venstre for Blomsterbedene, hvor
Brom fsrte ind i Parken og huor ved det
skarpt i Sjsen fremsvringende Hjsrne af
Slotssen under et encste stort Lindetrae be
fandt fig en liden skyggcfuld Plads, fra
hvilken man, ved Trceets ncdhcengende Gre
ner skjult fra Slottet, havde en henrivende
Udsigt over Parken og Sjsen. Da hun i
nogen Afstand skred forbi Klingenberq
taarnet, hvis store Glasdsrer stod aabne
mod den med kunstferdige Gittere af Sme
dezern omgivne Balkon, lsd der herfrå vid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
