Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
maa vende tilbage til — hold Dem trofast
til Lyset, det vil sige til Sandheden, Skjsn
heden og Harmonien og kjcemp af alle
Krcefter moo Skyggerne, som stedse er be
stjoeftiget med at drage Menneskesjcelen ned
l Msrket".
~Det lover jeg!" raabte den unge
Mand, idet han hurtig svrang op og tryk
kede Kronprinsens Haano til sine Lceber,
for denne kunde drage den til sig. ~Evig stal
de gyldne Sandhedsord, som jeg her hsrer
af Deres kongelige Hsjheds Mund, leve i
min Sjcel. — Jeg har ingen anden Lomgsel
end at Himmelen maatte give mig Lejlighed
til ved Gjerninger at vise mig vcerdig til
en saadan Naade, som jeg neppe formaar
at fatte, og for hvilken jeg aldrig vil voere
i Stand t:l at vise hele min Taknemme
lighed".
~Vise Deres Taknemmelighed?" sagde
Kronprinsen, idet han med venlig Velvilje
saa ind i den unge Hr. von Munchows
begejstrede Ansigt, — ~det er mig, mit
Barn, som viser min Taknemmelighed for
det gode, som Deres Fader og De selv som
Barn, maaste uden at vide det, har gjort
mod mig. Man fsler dybt enhver Vel
gjerning, naar man er ulykkelig, og venligt
at ncerme fig til en ulykkelig er et Bevis
paa et godt og stort Hjerte og fortjener
vel, at ieg belsnner det med det bedste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
