Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
som Mennesket er i Stand til at give, idet
jeg byder Dem de Frugter, som store Aan
der i alle Tider har modnet, og som jeg
har plukket med min Aands Arbejde. —
Hvad godt Deres Fader har vist mig, har
han vist Mennesket, og Mennesket maa be
lsnne det. — Maaste", vedblev han med
et gjennemtrcengende Blik, ~vil jeg en Gang
stige op til en Hsjde, hvor Evnen til at
belsnm og til at straffe ligger i min Magt,
men hvad jeg nu giver Dem, kan ingen
Konge give, og hvad Kongen kan give, tsr
kun de modtage, som har ydet Staten
Tjenester, — jeg viser min menneskelige
Tak, saa lcrnge jeg endnu er Menneske, —
Mennesket, mit Barn, vil altid vcere Deres
Ven. — For Kongen", sagde han med hsjt
hcrvet Hoved og et stolt flammende Blik,
~vil De i Fremtiden kun have Vcerd i
Forhold til de Tjenester, De har ydet
Staten —".
~Og dertil", raabte den unge Mand
fyrigt, ~ville Urkilden til det rene Lys yde
min begejstrede Vilje Kraft!"
Han undertrykte med Magt sin Be
vcegelse, tog sin Mappe under Armen og
forlod Vcerelset med en dyb, ceremoniel
Bsjning.
~Er han taknemmelig mod Mennesket?"
sagde Fredrik, idet han saa efter ham med
drsmmende Blik, ~eller flagrer ogsaa alle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
