Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
rede han, i hvis Sjcel jeg gjerne vilde
nedlcegge alle gode og cedle Spirer, be
gjcerlig om den tilkommende Magts Sol?
— Nej, nej", sagde han smilende, ~han er
endnu ung, og Ungdommen er jo ren og
tro og uden Selvsyge — ogsaa jeg har
jo endnu en Strante af hin himmelske
Ungdomsild i mig — o, kunde jeg endnu
lcenge pleje og vogte denne Flamme i mig
— kunde jeg endnu lcenge vcere Menneske
og kunde jeg", vedblev han sagtere, ~forene
om mig de Hjerter, som elster Mennesket,
og forglemmer, at dette Menneske en Gang
stal vcere Konge! Men hvad vilde jeg se,
naar jeg kunde stue ned i Hjertedybet hos
alle disse Mennesker, som her omgiver mig
i munter Leg? — Alle lcenges de ester
det Ajeblik, der op paa Horisonten stal
fsre den nye Sol, af hvis Straaler de alle
venter Mre og Glans, mens jeg alene
snster at forlcenge til Aar hvert Minut,
som endnu er mig tilovers til at vcere
ung og fri, og til at forberede mig til mit
Kalds store Ansvar, som jeg endnu ikke er
fcerdig til at vcere. — Hvor de vil undre
sig," sagde han, idet hans Me aabnede sig
og blev store og glimrende som
~hvor de vil forbauses, naar de paa den
Dag, som de lcenges saa meget ester, i
Stedet for den blsde, fslelsesfulde, muntre
Ven vil se den strenge, haarde Konge, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
