Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
Wolffs Filosofi, at denne Sjcel sammen
scettes af Atomer, som hver for sig bestaar
og lever, og som kun har bsjet sig sammen
til den besynoerlige Forbindelse, som dan
ner det Vcesen, som jeg kalder mit jeg.
~Deres kongelige Hsjhed vil naadigst
bemcerke," faldt Grev von Manteuffel ind,
~at Leibnitz og Wolff ikke overlader Sam
menfsjningen as disse Atomer til Tilfcel
det, men til den sorudbestemte Harmoni,
som bevirker, at Monadernes mindste En
heder netop maatte sammenfsje sig saaledes
og ikke anderledes, saaledes som de danner
det enkelte Menneske i dets sceregne Vcesen
— men denne forudbeftemte Harmoni er et
Udtryk for den hsjeste stabende Vilje, og
her ligger det Punkt, i hvilket Filosofiens
spekulerende Forstandsarbejde igjen forener
sig med den aabenbarede Religion og der
ved bliver til Ststte for Troen."
Fredrik rystede paa Hovedet.
~leg formaar," sagde han, ~hverken
at fatte Sågen selv eller Nsdvendigheden
af en saadan vanskelig og kunstig Forkla
ring — jeg formaar ncesten lettere at
tamke mig et hsjeste, almcegligt, vist og
godt Vcesen, som sender Mennesket fcerdigt
ind i den levende Verden, end en saadan
mekanisk Forudbestemmelse for den gjensidige
Tiltrcekning og Frastsden af Atomer, forn
fsrst maa forene fig i en faa utallig Moengde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
