Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
for at danne et dog altid saa ufuldkomment
Vcefen, som selv det mest udmcerkede Men
neske er; — visselig bliver da endnu be
standig den Tvil tilbage," vedblev han
tankefult», ~hvorfor et vist, godt og tillige
almcegtigt Vcesen maa kalde saamegen
Ondstab og Slethed, som der findes i saa
mange Mennester, tillive. Desvcerre faar
jeg, jo mer og jo alvorligere jeg forssger
at trcenge ind i Filosofiens Studium, mer
og mer den Overbevisning, at de filosofiske
Systemer ikke kan aabenbare de Sandheder,
som er skjult for vore Djne, og som vor
forfcengelige Nysgjerrighed dog saa ivrigt
ssger ester — enhver Kundstab, som vi er
hverver, eller mener at erhverve, kalder og
saa en ny Tvil tillive, og vi bevceger os
paa et Hav, hvis Horisont altid trcekker sig
tilbage for os : nye, utilgjcengelige Vidder,
og som tillige er fuld as Vildfarelsernes
og Modsigelsernes Klipper. Spekulationens
abstrakte Gjenstande ligger udenfor vor Op
fatningskreds og vilde derfor, selv om vi
kunde trcenge igjennem til dem, vcere ganske
unyttige for vort jordiske Livs Opgaver."
~Men over dette Hav, Deres longelige
Hsjhed," sagde Grev von Manteuffel med
Udtryk af varm begejstret Overbevisning,
~hvcelver sig Himmelen med dens Stjerner,
som er uforanderlige, og hvis Lys straaler
uudslukkeligt, og hvis Skipperen istedenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
